Artikler

På denne side samler vi en række artikler om salmer, salmedigtere og andre emner med relevans for salmerne og salmedatabasen.
Artiklerne skrives af kompetente fagfolk, blandt andet fra de to redaktørgrupper, der bedømmer tekster og melodier her i salmedatabasen.
Professor em., dr. teol, Kirsten Nielsen redigerer denne side, og hun har skrevet abstracts til artiklerne.

ARTIKLER


 juled Teologi og kristendom hos Ole Sarvig
Af Julie Damlund
Julie Damlund, som er teolog og sognepræst, giver i sin artikel « Teologi og kristendom hos Ole Sarvig » en indføring i Ole Sarvigs kunstneriske univers. Sarvigs produktion omfatter ikke blot romaner med skildringer af det moderne menneskes udsathed, men også essays, digte og salmer (jf. f.eks. DDS 720). Sarvig forholder sig kritisk til materialismen og peger i stedet på ”en religiøsitet, der kan rumme det moderne”. Han er dybt fortrolig med Bibelen, men bruger dens billeder på en ny  måde, når han spejler sine personlige erfaringer i de bibelske billeder og deres eksistentielle sandhed. Julie Damlund inspirerer til, at vi vover os ind i Sarvigs univers i tillid til, at det personlige også er mere end blot personligt.
Download artiklen her: Teologi og kristendom hos Ole Sarvig
 SusteBonnen1 (Grotri-)and eller kanin?
– Salmisten som Kippfigur i to Skyum-Nielsen-anmeldelser
Af Jakob Schweppenhäuser
Schweppenhäuser viser i sin artikel, hvordan den samme anmelder kan anmelde to af Simon Grotrians salmeudgivelser vidt forskelligt. Det er ifølge Schweppenhäuser ikke Grotrians salmer, der har forandret sig nævneværdigt, men derimod anmelderens fokus. « Træk ved salmerne, som i den første anmeldelse valoriseres positivt, valoriseres negativt i den anden anmeldelse. Salmerne er grundlæggende af samme art, men blikket er rettet mod forskellige sider af dem; det er et spørgsmål om betoning. » Anmeldelserne rejser bl.a. det spørgsmål, hvad det er for æstetiske og teologiske holdninger, som gør sig gældende hos anmelderen, samtidig med at de demonstrerer, hvilken mangesidet (salme-)digter Simon Grotrian er.
Download artiklen her: (Grotri-)and eller kanin?
 christine-web Salmesang for demensramte
Af Christine Toft Kristensen
Christine Toft Kristensen, der er organist ved Billund Kirke, understreger i sin artikel, at forkyndelse er mere end ord – det er også musik, berøring og stemninger. For den demente er kirkerummet genkendeligt og tryghedsskabende med dets lys og akustik, sangen og musikken. Alt dette er med til at stimulere den demensramtes sanser uden anvendelse af det talte sprog. Musikken tager ganske enkelt over, hvor sproget ikke kan bruges. Artiklen indeholder såvel teoretisk baggrundsviden som praktiske anvisninger, der kan være til hjælp og inspiration for præster, kirkemusikere og kirke- og kulturmedarbejdere, der vil tilbyde denne form for gudstjeneste i kirken eller på plejehjemmet.
Download artiklen her: Salmesang for demensramte
Kirsten Nielsen (f. 1943), professor em., dr.theol Kirkesangbogen
Bibelske intertekster i de nyeste salmer
Af Kirsten Nielsen
I sin artikel om Kirkesangbogen og de nyeste salmedigternes brug af Bibelen som intertekst analyserer Kirsten Nielsen et udvalg af salmer skrevet af Dy Plambeck, Jonas Breum, Helle Stage Søtrup, Anne Lise Marstrand-Jørgensen, Nikolaj Paakjær, Carina Wøhlk, Mirian Due og Jonas Haahr Petersen samt Jonas Breum og Teitur Lassen. Kirsten Nielsen viser, hvordan salmedigterne ofte forudsætter et ganske godt kendskab til den bibelske tankeverden hos brugerne af salmerne. For uden viden om de bibelske intertekster, kan det være svært at forstå, hvorfor salmedigterne nærer så stor en tillid til, at det nok skal ende godt.
Download artiklen her: Kirkesangbogen
(f. 1979), uddannet kirkemusiker fra Det Jyske Musikkonservatorium, organist i Gellerup v/ Aarhus Ny salmer? Ja – men hvordan?
Praktiske idéer til at introducere nye salmer i menigheden.
Af Martin Hornstrup
Martin L. Hornstrup, som er organist ved Gellerup Kirke, giver i sin artikel en række ideer til, hvordan man kan indøve nye salmer. Efter en gennemgang af tre metoder følger en 7-trins guide til en god indstudering samt en oversigt over nogle af de sidegevinster, man kan opnå ved at lægge en kort indstudering umiddelbart inden højmessen begynder. Morten Hornstrup runder artiklen af med disse ”slagord”: Lad salmen tale selv. Lad menigheden gøre sine egne erfaringer med salmen. Syng mest – tal mindst muligt. Du er blot facilitator af mødet mellem salme og menighed – lykkes det møde, da er din gerning gjort professionelt, og det må være den bedste ros, vi kan få.
Download artiklen her: Nye salmer? Ja – men hvordan?
cand.theol., sognepræst i Haslev Kirke Hvad virker?
– erfaringer og tanker om at synge nyt med konfirmander
Af Ole Bjerglund Thomsen
I denne artikel giver Ole Bjerglund Thomsen, der er sognepræst i Haslev kirke, sit bud på, hvad en god, ny salme er. Han understreger melodiens afgørende rolle samt den kontekst, en sang synges i. En salme skal give anledning til at reflektere over kernetemaer fra kristendommen, og konfirmanderne skal kunne spejle deres egne erfaringer i salmens ord. Artiklen slutter med en kommenteret Top 5-liste med de fem salmer, som hans egne konfirmander foretrækker. Og otte bud på, hvordan man kan synge med sine konfirmander. Læs selv og bliv inspireret til at synge nyt med konfirmanderne!
Download artiklen her: Hvad virker?
 NielsThomsen Hvad skal vi med de gamle salmer, når vi har de nye?
Af Niels Thomsen
Niels Thomsen, der er tidligere frimenighedspræst i Ryslinge og rektor for Præstehøjskolen, udgav i 2016 en forbrugervejledning til 17 salmer af Brorson. I artiklen om, hvad vi skal med de gamle salmer, når vi har de nye, understreger Niels Thomsen, at de gamle salmer er med til at sikre den teologiske vidde. I sin gennemgang af tre af Brorsons salmer, viser Niels Thomsen, hvor vigtigt det er, at vi har salmer, der peger på den ubegribelige Guds herlighed og ikke vor egen (”Op, al den ting, som Gud har gjort”). Salmer, der ikke så meget henvender sig til de ressourcestærke som til de syge, trætte og gamle, der har brug for at møde ord om, hvad der venter os hinsides dette liv (”Når mit øje, træt af møje … ser med længsel … op mod blide Salems egn”). Og salmer som ”Den yndigste rose”, hvor vi bliver kaldt ”forhærdede tidselgemytter” og dermed får lov at stå frem som de syndere vi er, uden nogen form for bortforklaring, men med blikket rettet mod Jesus og ikke mod os selv. Salmerne er gamle, men de spørgsmål, de taler ud fra, er vi fælles om.
Download artiklen her: Hvad skal vi med de gamle salmer…
 simonsen Med det Gamle Testamente i salmebagagen
Af Jens Simonsen
Salmedigteren og præsten Jens Simonsen skriver i sin artikel om de erfaringer, han har gjort med at skrive salmer til de gammeltestamentlige læsninger. Jens Simonsen har både prøvet at skrive salmer, som holder sig inden for Det Gamle Testamentes univers, og salmer, som peger videre i gudstjenesten til evangelieforkyndelsen, sådan som det var tanken med salmerne i salmesamlingen “Lysets utålmodighed”. Jens Simonsen har desuden bidraget til fællesprojektet “Lutherrosen”med et essay om de teologiske overvejelser, der ligger bag salmen “DU ER”, der handler om Moses’ møde med Gud i den brændende tornebusk. Som noget nyt har Jens Simonsen eksperimenteret med at bruge citater fra andre digtere samt at få tilsendt en melodi med opfordringen til at skrive en salme til melodien.
Download artiklen her: Med det Gamle Testamente i salmebagagen
 scan0081 Ord kan gro til nye salmer
Af Inge Hertz Aarestrup
I salmesamlingen ”Nordjyske salmer” fra 2005 har Inge Hertz Aarestrup i et afsnit med overskriften”Ord kan gro til nye salmer” skildret, hvordan hun arbejder som salmedigter. Hun har skrevet salmer, når andre bad hende om det, eller fordi det var en indre nødvendighed. Salmerne er samtaler med Gud, en måde at bede på. Tak eller råb om hjælp. At skrive en salme kræver lydhørhed og tålmodighed. Bøn og fordybelse. At høre med nye ører.
Efter aftale med Inge Hertz Aarestrup er det dette afsnit  i ”Nordjyske Salmer”, der nu kan læses på Salmedatabasen.
Download artiklen her: Ord kan gro til nye salmer
(f. 1976), cand.theol., cand.musicae., timelærer i hymnologi på pastoralseminariet i Aarhus, sognepræst i Egå Kirke, medlem af redaktionsudvalget for '100 salmer'. Hvad gør salmeteksten ved -melodien – og omvendt
Af Mads Djernes
I denne artikel giver Mads Djernes, der både er teolog og uddannet i kirkemusik, sit bud på, hvad der kræves af en god salmemelodi. Derpå eksemplificerer han det ved at gennemgå samspillet mellem tekst og melodi i nogle udvalgte salmer fra salmebogstillægget 100 salmer: Det drejer sig om ganske forskellige typer af salmer og melodier: Mogens Helmer Petersens melodi til Johannes Møllehaves ”Denne morgens mulighed”, Willy Egmoses melodi til Iben Krogsdals ”Du skal elske din næste som dig selv”, Sten Abrahams’ melodi til Simon Grotrians ”Når klokken ringer solen ind”, Christian Præstholms melodi til Jens Simonsens ”Gå på lige flisegange”, Thomas Reils melodi til Ole Sarvigs ”Se, hvad jeg har til dig som gave” og Janne Marks melodi til salmen ”Igen berørt”, som hun også har skrevet teksten til.
Download artiklen her: Hvad gør salmeteksten ved -melodien – og omvendt
 larsbusk Poesi og evangelium
Af Lars Busk Sørensen
Lyrikeren og salmedigteren Lars Busk Sørensen fortæller i sin artikel « Poesi og evangelium » om, hvordan han som lyriker for alvor fandt sit poetiske stofområde i evangeliet. Lyrikeren måtte derfor blive salmedigter. Lars Busk Sørensen opnåede endda at få sin allerførste salme med i salmebogen (”Menneske, din egen magt », DDS 370). Siden blev det til mellem 200 og 300 salmer. Men hvad er en salme? Lars Busk Sørensen stiller samme krav til en salme som til et digt: Begge skal give os noget at tænke over, engagere vores følelsesliv og sætte fantasien i bevægelse. Salmen er ikke en prædiken, men menighedens svar på forkyndelsen, så vi får ord, der kan bære troen, når vi gør dem til vore egne. Lars Busk Sørensen kalder derfor den vellykkede salme for et ægteskab mellem poesi og evangelium indgået i kærlighed og tillid.
Download artiklen her: Poesi og evangelium
 ovep Salmebogens Luthersalmer
Af Ove Paulsen
Ove Paulsen, som bl.a. er redaktør af tidsskriftet Hymnologi, giver i sin artikel om « Salmebogens Luthersalmen » en indføring i historien bag de Luthersalmer, vi i dag kan læse i Salmebogen. For er det virkelig Luther, vi læser, eller er det snarere senere tolkninger af Luther ? Og hvordan forholder de forskellige oversættelser sig til hinanden? Artiklen er fuld af eksempler og giver samtidig en introduktion til salmernes funktion i gudstjenesteliturgien gennem tiderne. Artiklen er afrundet med oversigter over salme- og gudstjenestebøger fra 1528 og frem, en oversigt over den klassiske messes sungne led, en oversigt over historiske helligdage og over hvilke Luthersalmer, der er udgået af salmebøgerne hvornår.
Download artiklen her: Salmebogens Luther-salmer
 lonev  Udsigt fra troens gren
– salmer som nøgternt og opbyggeligt følgeskab i sorg
af Lone Vesterdal
Sognepræst Lone Vesterdal, der har en MA i sjælesorg, viser i sin artikel, hvordan salmer med deres kombination af billedsprog og dogmatik kan åbne en udsigt, som vi ikke kan åbne af os selv.
Vesterdal inddrager ikke blot eksempler fra salmer (Hostrup, Grundtvig, Lissner), men også fra billedkunsten (Giovanni Bellini, Ellen Hofman-Bang, Alberto Giacometti).
Med eksempler fra nutidige forfatteres beskrivelse af tabsoplevelser (Esben Kjær, Naja Marie Aidt, Josefine Klougart) viser hun behovet for et sprog, der er realistisk og samtidig har plads for håb.
Artiklen rundes af med et vue over de seneste 100 års sjælesorg med dens fortrin og mangler. På den baggrund fremhæver Lone Vesterdal behovet for en sjælesorgslære, hvor der er plads for både billedkunsten og salmernes sproglige billeder som sjælesørgerisk indgang til håb i dag.
Download artiklen her: Udsigten fra troens gren
cand.theol. Må jeg be om en rebstige til din balkon
– Om Simon Grotrians Salmer
af Louise Højlund
I sin artikel om Simon Grotrians salmedigtning opfordrer Louise Højlund os til at åbne for alle sanser. Aflægge forståelsespanseret. Svælge i de store billeder. Det er med en salme af Grotrian som med et billede af Chagall: Det er ikke naturalistisk, men det er fuldt af betydning. Grotrians billedsprog åbner sig lidt efter lidt, hvis man tør give sig i kast med det. Og skulle en og anden præst ikke selv have sans for Grotrians fantastiske univers, så sidder der nok nogle i menigheden, som netop har brug for ”at der bliver kastet en fredsdue over deres hus”, eller at ”håbet masserer lidt”!
Download artiklen her: Må jeg be om en rebstige til din balkon
 Christian Praestholm Om at skrive salmemelodier
af Christian Præstholm
Komponisten Christian Præstholm giver i sin artikel ”Om at skrive salmemelodier” et indblik i sin arbejdsproces. Han præsenterer sin tilgang til teksten, arbejdet med metrik og toneart samt idealet om balance. Undervejs fortæller han om sin første salmemelodi, som var til Benedikte Hammer Præstholms salme,”Hvor kærlighed brænder”. Præstholm understreger, at han lader sine salmemelodier bestå af både noget velkendt og noget overraskende, og runder af med et afsnit om ”Melodiens harmonisering”.
Download artiklen her: Om at skrive salmemelodier
Kirsten Nielsen (f. 1943), professor em., dr.theol Johannes Johansen: Min egen Salmebog
af Kirsten Nielsen
I artiklen ”Johannes Johansen: Min egen Salmebog” giver Kirsten Nielsen en gennemgang af en væsentlig del af de 292 salmer, som Johansen har valgt som ”sine egne”. Hun lægger vægt på at vise alsidigheden i Johansens salmedigtning, hans brug af bibelske billeder og udtryk samt hans insisteren på, at livet er en Guds gave, selv om svigt og lidelse hører med til at være menneske.
Download artiklen her: Johannes Johansen: Min egen Salmebog
AnnemarieK Hvad gør en salme til en salme?
af Anne Marie Kanstrup
Anne Marie Kanstrup, som er gymnasielærer, beskæftiger sig i artiklen ”Hvad gør en salme til en salme? – en empirisk undersøgelse af nyere danske salmer som genre” med de processer, der gør, at en sang bliver kategoriseret som en salme. Kanstrup drøfter såvel tekstens som melodiens betydning for, om brugerne vil anvende en sang som en salme. Artiklen bygger bl.a. på interviews med Lars Nørremark, Hans Dammeyer og Jesper Gottlieb.
Download artiklen her: Hvad gør en salme til en salme?
1-Iben Krogsdal42036 Fra Luthersalmer til nye salmer
af Iben Krogsdal
Iben Krogsdal giver i sin artikel ”Salme, salme, luk dig op! – en personlig beretning om to års kamp med Luthers salmer” et indblik i, hvordan hun har nydigtet og ikke mindst moddigtet 21 Luthersalmer. Et eksempel er ”Vor Gud han er så fast en borg”, hvis meget faste og voldelige gudsbillede krævede en række modbilleder. Den nye salme begynder med ordene: ”Vor Gud, du mærker vores sorg / …/ du ryster vores faste borg” og tager dermed et direkte opgør med teologien i Luthersalmen.
Download artiklen her: Fra Luthersalmer til nye salmer
Holger Lissner Om at skrive salmer i skyggen af de store digtere
af Holger Lissner
Salmedigteren og præsten Holger Lissner fortæller i artiklen ”Om at skrive salmer i skyggen af de store digtere” om sine overvejelser over forholdet til både de store forgængere, Kingo, Brorson, Grundtvig og Ingemann, og til moderne digtere som fx Pia Tafdrup og Jørgen Gustava Brandt. Artiklen indeholder desuden en gennemgang af to af hans egne salmer og af de krav, der må stilles til en moderne salme. Til slut beskriver Lissner sit formål med at skrive salmer under overskriften ”At male ikoner”.
Download artiklen her: Om at skrive salmer i skyggen af de store digtere
 Claus Schatz-Jakobsen Giv mig, Gud, en salmetekst – indledende bemærkninger om den danske salme som litteratur
af Claus Schatz-Jakobsen
Claus Schatz-Jakobsen er lektor ved Institut for Kulturstudier ved Syddansk Universitet. I artiklen ”Giv mig, Gud, en salmetekst – indledende bemærkninger om den danske salme som litteratur” beskæftiger han sig med forholdet mellem form og indhold i salmegenren. Han præsenterer den kendte opdeling i lyriske digte på den ene side og salmer på den anden, men derpå følger en kritisk drøftelse af Hans Hauges hævdelse af, at ”formen er indholdet”, og af påstanden om, at al lyrik i teorien kan opnå status af salme.
Download artiklen her: Giv mig, Gud, en salmetekst
Kirsten Nielsen (f. 1943), professor em., dr.theol Iben Krogsdals salmedigtning 2010-2015
Af Kirsten Nielsen
Iben Krogsdal er  i løbet af få år blevet kendt og anerkendt som en moderne salmedigter med et stærkt visuelt sprog. Professor emeritus Kirsten Nielsen præsenterer i sin artikel Iben Krogsdals tre store salmesamlinger fra årene 2010-2015: Vi som er søgende (2010), Fuldmagt (2013) og Vild opstandelse (2015). Kirsten Nielsen fremhæver såvel det originale billedsprog som de teologiske refleksioner, der ligger bag Iben Krogsdals salmer og salmedigte.
Download artiklen her: Iben Krogsdals salmedigtning 2010-2015
(f. 1962), Mag.art. i litteraturhistorie og ph.d. i nordisk sprog og litteratur. Seniorforsker i litteraturvidenskab ved Statsbiblioteket i Aarhus. Så mærk det synge gennem blodet!
– Om Jørgen Gustava Brandts salmedigtning
Af Lotte Thyrring Andersen
Lotte Thyrring Andersen giver i første del af artiklen  en præsentation af Jørgen Gustava Brandts forfatterskab, hans placering i litteraturhistorien og hans tanker om moderne salmedigtning. Anden del består af en gennemgang af de tre salmer, som er kommet med i den autoriserede salmebog:”Tænk, at livet koster livet!”, ”Hør himmelsus i tredie time” og ”Vorherre tar de små i favn”. Efter en drøftelse af henholdsvis Søren Kierkegaards begreb ”Gjentagelse” og Gustava Brandts brug af gentagelsen slutter artiklen med en gennemgang af salmen ”Muren er sin egen skrift” (”Vinduesmorgensang”), som er blevet optaget i det nye salmebogstillæg ”100 salmer”.
Download artiklen her: Så mærk det synge gennem blodet
(f. 1936), cand.theol., pianist, tidl. medlem af Salmebogskommissionen og lærer i hymnologi og liturgi på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Den gode tone
– om den gode salmemelodi

Af Eva Meile
Eva Meile, der er pianist, præst og tidligere medlem af Salmebogskommissionen, skriver i artiklen ”Den gode tone” om kriterierne for den gode salmemelodi. Artiklen indeholder overvejelser over, hvad der skal forstås ved den gode tone, og hvad en salme er. Derefter følger et afsnit om katolsk og protestantisk salmesang og en drøftelse af henholdsvis den romantiske salmemelodi og laubianismen. Eva Meile præsenterer herefter de kriterier og dilemmaer, som salmebogskommissionen, der skulle udvælge salmer og meloder til DDS 2002, stod overfor. Afslutningsvis behandles de nye salmemelodier og den såkaldt rytmiske musik.
Download artiklen her: Den gode tone
 Lars-Nymark Salmer og konfirmander
Af Lars Nymark Heilesen
Lars Nymark Heilesen, der er lektor ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, giver i sin artikel ”Salmer og konfirmander” først en kort oversigt over de didaktiske og metodiske overvejelser, som han lægger til grund for undervisningen af konfirmander, samlet under overskrifterne: Mål, form og metodiske tilgange. Derpå følger en grundig gennemgang af indholdet og betydningen af de enkelte punkter. Her gives bl.a. eksempler på salmetyper og salmer, som egner sig til konfirmandundervisningen, og ideer til at styrke konfirmandernes sangglæde.Download artiklen her: Salmer og konfirmander
Foto: ?? Britt Lindemann, S??ndag, DK Begivenhed: marianne harboe hans dal Sted: s??vej 15 2930 klampenborg Dato: 070515 Journalist: lotte dalgaard  En salme er en salme, er….
Af Marianne Harboe og Hans Dal
Marianne Harboe (salmedigter) og Hans Dal (komponist) drøfter i deres artikel den gængse definition af en salme som en poetisk tekst med et kristent indhold, der kan synges i fællesskab. De argumenterer for, at der også er salmer, der er bedst egnede til at blive læst eller til solosang med musikledsagelse. Musikken til en salme behøver derfor heller ikke at begrænses til, at den skal kunne synges af menigheden. De fortæller om deres erfaringer med at fremføre egne salmer ved koncerter mest i kirker, men også i mange andre sammenhænge landet over. Artiklen slutter med salmen ”Ræk mig din hånd”, som er inspireret af Marianne Harboes arbejde på hospice, samt ”Bedre sent end aldrig”, som de betegner som en ”revysalme”, hvor de med et glimt i øjet skildrer en kulturkristens forhold til det med at tro. Artiklen er blevet til på opfordring fra Salmedatabasens redaktør, der har ønsket en artikel, der først og fremmest skulle handle om egne erfaringer.
Download artiklen her: En salme er en salme, er…
 Holger Lissner För att du inte
Af Holger Lissner
Salmedigteren Holger Lissner har nyoversat Olov Hartmanns salme “För att du ikke”, som er en gendigtning af Filipperbrevshymnen. Salmen findes i salmebogen (DDS 57) i Helge Severinsens oversættelse. I artiklen drøfter Lissner de vanskeligheder, han og fire andre salmeoversættere, Margith Pedersen, Poul Dam, Helge Severinsen og Hans Anker Jørgensen, har stået over for. At oversætte fra svensk til dansk – og sikre at salmen kan synges på Börje Rings melodi –  er, som det fremgår, ikke nogen enkel sag. Den svenske salme og de fem danske oversættelser er gengivet, så vi kan sammenligne dem og vurdere de enkelte løsningsforslag i deres sammenhæng.
Download artiklen her: För att du inte
 1-Iben Krogsdal42036
Forsoningstanken i Salmebogen
Af Iben Krogsdal
I en artikel, der oprindelig er bragt i Præsteforeningens Blad, overvejer Iben Krogsdal, salmedigter og ph.d., hvad det er for en forsoningsteologi, vi møder i salmebogen. Iben Krogsdal samler trådene i en refleksion over det moderne menneskes møde med tro og utro, med Gud og med gudsforladtheden, med offer og forsoning.

Download artiklen her:  Forsoningstanken i Salmebogen

 Kirsten Nielsen (f. 1943), professor em., dr.theol Gudsbilleder og sjælesorg i gamle og nye salmer
af Kirsten Nielsen
Kirsten Nielsen, der er forfatter til Der flammer en ild. Gudsbilleder i nyere danske salmer, giver i artiklen ”Gudsbilleder og sjælesorg i gamle og nye salmer” en kort gennemgang af de forskellige typer af salmer og af gudsbillederne i Det Gamle Testamente. Derpå analyserer hun Sl 22 og en række moderne salmer af Hans Anker Jørgensen, Holger Lissner, Svein Ellingsen, Simon Grotrian og Iben Krogsdal. Kirsten Nielsen understreger, hvordan de mange forskellige salmer og deres gudsbilleder kan virke som sjælesorg – ikke blot i krisesituationer, men også når trivialiteten truer med at tage magten.
Download artikel her: Gudsbilleder og sjælesorg i gamle og nye salmer
 bogunge Om at skrive salmemelodier
af Bo Gunge
Komponisten Bo Gunge giver i sin artikel en beskrivelse af, hvordan han arbejdede med melodierne til tre salmer. De to af salmerne findes i salmebogstillægget 100 salmer. Jørgen Kjærgaards ”Gud gav sit allerbedste” betår af tre vers, og hvert vers har blot tre linjer. Med så få linjer skal der noget særligt til for at få melodien ”op at flyve”.
Holger Lissners ”Herre, spræng den mur, vi bygger” havde omvendt forholdsvis lange vers, men hvordan skaber man en melodi, som også er til at lære for menigheden, når salmen kun har tre vers? Til slut fortæller Bo Gunge om sine overvejelser i forbindelse med melodien til Lisbeth Smedegaard Andersens salme ”Dit ansigt Herre”, hvor teksten gav anledning til at lægge melodien på de ubetonede stavelser.”
Download artiklen her: Om at skrive salmemelodier
 peter_balslev-clausen.2009 Gudsjenestesang og hverdagssang
Af Peter Balslev-Clausen
Peter Balslev-Clausen giver på baggrund af sine erfaringer som provst og forsker i hymnologi et overblik over udviklingen af salmesangen i gudstjenesten og i hverdagen fra Luther til i dag. Ud over salmebøgerne har de folkelige sangbøger med deres udvalg af salmer spillet en vigtig rolle for den folkelige sang og dermed skabt baggrund for gudstjenestens salmesang. Frem til folkeskoleloven i 1975 har skolerne bidraget afgørende til kendskabet til salmer og dermed til at give gudstjenestedeltagere en oplevelse af medejerskab til gudstjenesten. Folkekirkens virkelige udfordring er derfor, hvordan et sådant medejerskab kan skabes i dag, hvor den folkelige fællessangskultur er ved at gå i opløsning.
(Oprindeligt en forelæsning ved præsentationen af Salmesang. Grundbog i hymnologi, 3. november 2014 på Det teologiske Fakultet, Københavns Universitet).
Download artiklen her: Gudstjenestesang og hverdagssang
 Kirsten Nielsen (f. 1943), professor em., dr.theol  Salmeudgivelser
– Fra Løgumklostersangbogen til i dag.
Af Kirsten Nielsen
Kirsten Nielsen har lavet en samlet liste over salmeudgivelser fra 1974 til idag (pr. februar 2017).
Listen vil blive opdateret med jævne mellemrum.
Download litteraturlisten her