Novembersalmer og lidt til den sidste del af kirkeåret


05-12-2017

Også til denne årstid og måned findes der mange smukke sange og salmer, både gamle og de nye. Jeg vil i det følgende nævnte et par stykker:
Nogle af os kan slet ikke vente med at synge ’Skyerne gråne’, og selvom det er nærliggende at betragte det som en adventssalme, så er det faktisk ikke tilfældet. I mange år var det en sang, der levede i diverse sangbøger, herunder højskolernes, og først i 2002 blev den optaget i Den Danske Salmebog – ifølge Jørgen Kjærgaard for at tilskynde til brug af salmebogen også udenfor gudstjenesten. Der er, som antydet, ikke tale om en salme i klassisk forstand, skrevet som den er op til tre-årskrigen 1848-50,hvor så meget stod på spil. Sangen handler om lys, der tændes i en mørk tid, og med dette udtrykker Grundtvig både et håb for Danmark og en glæde over evangeliets lys, der for længst er tændt. Sangen rummer adskillige referencer til den nordiske mytologi, men den udtrykker først og fremmest glæde over, at vi lever efter den hedenske fortid: Det lys, der er tændt og fordriver mørket, tændes ikke ved egen kraft eller (ved ”gråd for Balder”), men ved Guds kraft i Bethlehems-barnet.
Også i ’Dybt hælder året i sin gang’ fordrives mørket med et lys, der ikke kommer fra os selv. Det er end ikke håbet om det kommende forår, der giver os mod, men håbet om en anden, himmelsk virkelighed: ”Lad visne kun, jeg ved den trøst, som ligefuldt består”.
Også blandt de nyere salmedigtere kalder november måned på poetiske udtryk. Hvis man søger på ’november’ i Salmedatabasen, finder man adskillige salmer, hvoraf hele tre har ’november’ i deres titel.
En af dem er ’November går tungt gennem byen’ af Lisbeth Smedegaard Andersen. I tre vers beskrives årstiden, dystert og ildevarslende bl.a. med en for digteren karakteristisk inddragelse af fuglemetaforik i det smukke vers tre: ”og tæt om de tusmørke dage/står lygternes rovfugleblik/og ætser din skygge på muren/i nådesløs sort/hvid grafik”. I de følgende vers kommer den syngende frem til en slags synderkendelse, hvor ”misbrugte døgn tælles sammen / og vejes på vinterens vægt”, indtil salmens rundes af med et forløsende credo og løftet om nye begyndelser i de sidste to vers: ”Jeg tror at der bag ved november/skal rejse sig dage med sang/befriet som glæden der griber/dit nådeår – endnu engang.” Salmen har smuk melodi af Jacob Lorentzen.
Hans Anker Jørgensens ’Novembers lave sol’ tager også afsæt i årstiden og henviser desuden direkte til en af de domstekster, der præger denne del af kirkeårets bibelske gudstjenestetekster. I det barske vers 5 taler Jesus ” dom til folkesjælen”: ”Gå bort fra mig./Da jeg var syg og bange/og sulten, tørstig, nøgen,/fremmed, fange,/kom I mig da til hjælp/i mine smerter?/Gå bort! Min dom er hård/som jeres hjerter!” Det er barske ord, der henviser til Matt 25, som er læsning til sidste søndag i kirkåret. Men heldigvis er der, også i denne novembersalme, håb forude, for advent og jul er på vej: ”November: Iskold nat / med klare stjerner. / Nu dør og spirer / jordens hvedekerner. / Gud! Tænd din midnatssol / i mørkets hjerte. / Forløs med advents ve / novembers smerte.”
Den sidste salme, der skal nævnes i denne omgang handler ikke specifikt om november, men om den evangelietekst, der skal læses på sidste søndag i kirkeåret: Matt 25, 31-46. Iben Krogsdals salme ‘Så du kvinden på stationen‘ bygger op i et voldsomt nærværende sprog og billeder, alle kan mærke, indtil ‘pointen’ afleveres i sidste linje. Musikalsk er den forsynet med en melodi af Jesper Gottlieb, der minder (i hvert fald undertegnede) om Samuel Barbers adagio for strygere, der især er kendt som tema-sang i David Lynch-film,en ‘Elefant-manden’. Ikke nogen helt irrelevant association.
Med disse ord og anbefalinger: Værsågod at synge november ud med sange og salmer. Snart er det advent.

Morten Skovsted