Salmer til forårets konfirmationer


08-09-2017

“Hvad synger I til konfirmationen?”

Jeg hører eller ser ofte ovennævnte spørgsmål, som de fleste præster og kirkemusikere da også er nødt til at forholde sig til hvert år – for hvad synger man i fællesskab på den store konfirmationsdag? Og hvad synger man ikke? Nogle steder har man ressourcer til at lade et kor eller en solist synge et indslag undervejs – og da kan man lade dem fremføre det, som ligger i periferien af, hvad man vil kalde en fællessalme; de senere år er Kære linedanser ofte blevet fremført på denne måde.

Deciderede konfirmationssalmer findes der ikke så mange af. Af de syv, der findes i Den Danske Salmebog, vil jeg formode, at de seks kun sjældent synges; måske nogle steder som enkeltvers, mens konfirmanderne går til eller fra alteret under konfirmationen. Den sidste, Johannes Johansens Vi kommer til din kirke, Gud (DDS 478), er blevet båret frem som den eneste nye i konfirmationssalmeafsnittet i DDS, ikke mindst af melodien til Op, al den ting (selv om den også har fået sin egen melodi af Henrik Fibiger Nørfelt).

Da jeg blev konfirmeret, sang vi til hver undervisningsgang fjerde vers af DDS 752, Gå da frit enhver til sit, og jeg har på fornemmelsen, at den stadig er en af de evergreens, som konfirmanderne tilmed lærer nærmest udenad – på linje med fadervor og trosbekendelsen. Da der forrige år var udskrevet en konkurrence om at skrive en konfirmationssalme på en kendt melodi, vandt Bente Graugaard Nielsen med sin Gud, du kender alle mine veje (skrevet over Sl 139), som kan synges på Du, som gir os liv og gør os glade (DDS 369), men som også har fået sin egen melodi (af Lars Sardemann). Den handler om, hvordan Gud altid er ved det enkelte menneskes – og altså også konfirmandens – side. Den blev optaget i ‘100 salmer’ (nr. 850). Det samme gjorde Iben Krogsdals Hvem er Gud? (nr. 851), som med en række svar på titlens spørgsmål udfolder, hvem Gud er – med en række erfaringsnære billeder. Det er salmer, som henvender sig direkte til konfirmanden i et nutidigt og enkelt sprog – og som kan tåle at blive sunget adskillige gange gennem undervisningsforløbet. I den ene af de kirker, hvor jeg underviser konfirmander, har Iben Krogsdals Du skal elske din næste som dig selv (100 salmer nr. 889) desuden vist sig at være populær hos konfirmanderne. Men der er helt sikkert flere af jer, der har opdaget, at også salmer, der ikke er skrevet særligt med konfirmander for øje, finder en klangbund hos dem – tænk bare på Hil dig, frelser og forsoner, som jeg har hørt konfirmander synge med på af fuld hals, til trods for dens vanskeligt forståelige tekst.

Det er sikkert ikke tilfældigt, at Graugaard Nielsen valgte at skrive til melodien Du, som gir os liv og gør os glade, lige som Johansen skrev på Op, al den ting (DDS 15). De kommer fra hver sin ende af salmehistorien, men er hyppigt på nummertavlerne, når skovene vrimler af liv og bøgehækkens blade åbnes i begyndelsen af maj. Som det ofte er tilfældet ved de store livsbegivenheder (dåb, konfirmation, vielse og begravelse), så er der tradition for at synge nogle af de mest sungne salmer – eller også er det fordi de salmer, der synges ved disse lejligheder, bliver kendt af en meget bred befolkningsgruppe.

Jeg lader konfirmanderne (og deres forældre) vælge ud fra en liste af salmer – som begynder i faget vil jeg finde det relevant så vidt muligt at lade folkets stemme tale (med let ført hånd), for at lejlighedsmenigheden netop dén dag vil kunne spejle sig i det, de skal synge. På denne måde kan konfirmanderne også få et medejerskab til selve konfirmationsgudstjenesten – og familiemedlemmerne kan ‘opdage’ andre salmer end dem, de måtte kende i forvejen. Alt dette kan selvfølgelig nøje tilrettelægges af den enkelte præst – helt fra begyndelsen af konfirmandundervisningsforløbet – så man sikrer sig, at konfirmanderne får et godt kendskab til en række salmer, som de så får oplevelsen at vælge ud fra til den store dag.

Når jeg finder de salmer, der skal med på listen, tager jeg tre hensyn: 1) der skal findes salmer, som er kendt af de ældre generationer (eksempelvis Se, nu stiger solen (DDS 754); I østen stiger solen op (DDS 749); Den signede dag (DDS 402)), 2) de mest kendte af de nyere salmer skal være repræsenterede (eksempelvis Spænd over os dit himmelsejl (DDS 29); Uberørt af byens travlhed (DDS 331); Du, som har tændt millioner af stjerner (DDS 787)) og endelig 3) skal de salmer, som konfirmanderne har sunget i undervisningen (det kan være mange, eksempelvis de ovennævnte fra ‘100 salmer’ samt DDS 478 og 752) naturligvis være med. Med andre ord skal både konfirmander og gæster føle sig repræsenteret i salmevalget – og dermed skal både traditionen og det, som taler ind i konfirmandens hverdag, synges ved konfirmationsgudstjenesten og gerne klinge med resten af dagen – og i tiden derefter.

Mads Djernes