Lad salmen gå igen!


28-03-2018

Bag overskriften ligger der en anbefaling, der har rod i såvel praktiske erfaringer som pædagogiske overvejelser. Den kræver på forhånd, at man kan blive enige kolleger imellem samt at man er villig til at reservere en plads på salmenummertavlen – men i øvrigt har det for mig at se kun fordele for såvel ansatte som menighed.

Det drejer sig naturligvis om det fænomen, som man nogle steder kalder ’månedens salme’, men som lige så godt kunne hedde ’kirkeårstidens salme’ eller ’periodens salme’. Gennem det festlige halvår gives der naturlige inddelinger, mens der gennem trinitatistiden må arbejdes for at lave inddelinger på omtrent en håndfuld søndage. Advents-, helligtrekongers-, faste- og påsketiden er af passende varighed for at vælge en salme, der gentages ved hver af periodens søn- og helligdage. Og hvorfor så vælge at arbejde med en sådan gennemgående salmer, der skiftes ud med jævne mellemrum? Jo, det kan der give flere grunde til.

Kirkeårstidsmarkør

For det første kan salmen være med til at markere, at der overhovedet er noget, der hedder et kirkeår. Mange kirkegængere kender navnene på kirkeårstiderne, men er sig måske ikke bevidst, hvad der karakteriserer dem – og hvornår vi befinder os i dem. Årstidernes farver kendes typisk fra en eventuel messehagel, men ellers er der ikke meget, der symboliserer, at vi befinder os i den ene kirkeårstid frem for den anden.

Forskellig belysning

For det andet kan salmen i sig selv faktisk blive udvidet ved at blive sunget gennem en kirkeårstid. Mange salmers indhold har en tematisk bredde, der gør, at de kan belyses forskelligt af de omgivende tekstlæsninger, prædikener og salmer. Derfor vil de, ved at placeres på forskellige helligdage, får forskelligt lys på sig – og nye linjer vil fremhæves. Som følge heraf vil deres anvendelsesmulighed naturligvis blive demonstreret tydeligt.

Lettere indlæring

For det tredje – og her er vi henne i det pædagogiske – vil det naturligvis lette indlæringen af nyere salmer. Salmen vil ikke bare være på tavlen en enkelt gang, den vil faktisk blive gentaget op mod en håndfuld gange – og menigheden vil langsomt lære at synge med på den og gives muligheden for at opfatte mere af teksten. På denne måde får den pågældende salme en nærmest liturgisk karakter; den bliver altså til noget, som menigheden kan nikke genkendende til.

Repertoiret udvides

For det fjerde vil en salme, der synges i en periode, have mulighed for at indgå i et ’kernerepertoire’ – altså indgå i den række af salmer, som menigheden er særligt fortrolige med. For det er jo også salmer, som kirkegængerne vil kunne møde år efter år, og som med brugen vil blive mere og mere kendt. En væsentlig del af salmesangen er efter min erfaring også at være et genkendeligt fristed for såvel den enkelte kirkegænger som den samlede menighed: her er noget, som jeg kan være med til – og som vi alle i højeste grad er fælles om.

Eksempler

Typisk er det relativt korte salmer, der kan finde anvendelse mellem formessens to læsninger eller som udgangssalme. Blandt de ældre salmer, der kan anvendes påsketiden igennem, kan nævnes Krist stod op af døde og Som forårssolen morgenrød. Men hvorfor ikke anvende de nyeste salmer her? Mulighederne er naturligvis mange, men jeg vil her pege på Et kors af påskeliljer står, Påskemorgens solopgang, Uskyldig dømt og Påskeklokken kimer lydt.

 

I en tid, hvor man ofte drøfter, hvilke salmer, man egentlig kan regne for alment kendte, vil denne brug af bestemte salmer være et vigtigt redskab. At synge en salme gennem en kirkeårstid vil som nævn for såvel menighedens opfattelse af gudstjenesten samt en hjælp til at udvide salmerepertoiret. Beslut jer for at overveje dette og bruge tid på det kollegerne imellem!

 

Mads Djernes