Inspiration til jubilæet: Syng luthersk, syng nyt


22-11-2017

Luther var særdeles optaget af, at der blev sunget nye salmer, så menigheden kunne medforkynde på deres eget modersmål. Han opfordrede andre til at skrive, både præster og digtere, men med vanlig energi (og utålmodighed) gik han også selv i gang, selvom han selv syntes, at han kun var en ret ringe digter. Han endte med at skrive over 30 salmer, og både i Tyskland og Danmark har man siden da – lige til og med vores egen tid – skrevet nye salmer.

I Den Danske Salmebog har vi naturligvis en række af Luthers egne salmer, men kun få af disse er for alvor sunget ind og flere af dem i skikkelser, hvor det lige så meget er Grundtvig som Luther, der er digteren, f.eks. ’Det kimer nu til julefest’. Men vi har også i Salmebogen en nyere salme, der i sin essens er ganske luthersk, nemlig DDS 414, Holger Lissners ’Den Mægtige finder vi ikke’, hvor teksten fortsætter: ’den mægtige Gud finder os. Denne pointe gentages i de følgende vers: at det er Gud, der er det handlende subjekt i forhold til os mennesker. Det er Ham, der finder os og møder os i sit ord, i dåben, i nadveren, i livet og i frelseshistorien.

Blandt de salmer, der er yngre end den nuværende salmebog, findes en salme af Steen Kaalø, der hedder ’Du tar mig, som jeg er’. Denne ene, korte sætning, (der med variation indleder hvert vers), siger det enkelt og præcist: At Gud tar mig, som jeg er. Ikke som jeg burde være eller gerne ville være, men ganske som jeg er, både når jeg er svag og ingenting er værd (v. 2) og når jeg danser glad og vild (v. 3). Salmen er fyldt med bibelske referencer, skrevet i et sprudlende sikkert sprog med fin melodi af Hans Peter Soelmark.

I 2015 skrev Holger Lissner salmen ’Når du vil’ forbindelse med arbejdet på ’Luther-Rosen’, en salmesamling som blev til på foranledning af bl.a. Folkekirkens Ungdomskor til reformationsjubilæet 2017. Lissners salme vandt 1. præmien i de europæiske evangeliske kirkers salmekonkurrence i december 2015, og findes i dag på både engelsk, norsk, svensk og tysk. Den har tre melodier med hver deres kvaliteter, men til en fejring som den i år finder jeg den norske Åshild Watnes pompøse melodi mest passende. Som i ovennævnte Lissner-salme er det også her Gud, der er den suverænt handlede: tingene sker, ”Når du vil”. Til gengæld er det i salmen ikke så lidt, der kan ske, når Gud vil, og hvert vers afsluttes med den samme sætning: ”Livet blir nyt, – vi synger”. At vi synger, når vi møder Guds store gerning er ikke uden luthersk forlæg, for Luther siger, at den der for alvor fatter evangeliet, han eller hun må synge. Et sted skærper han det endda og siger, at den, der ikke synger, slet ikke har fattet det Nye Testamentes budskab men hænger fast i det ”fordæktige og lidet opmuntrende Gamle Testamente”. Et andet Lutherudsagn opfordrer også til sang, for ”når det drejer sig om de store ting i livet, da må man synge”. Derfor synger vi i kirken.

Fra ’Luther-rosen’ stammer også Lisbeth Smedegaard Andersens katekismus-salme over trosbekendelsen, ’Herre vi tror’. Salmen er elegant opbygget, så de tre første vers drejer sig om hhv. Faderen, Sønnen og Helligånden, mens 4. vers handler om nadveren og 5. vers om kirken. Hvert vers afsluttes med et løfterigt citat fra Efeserbrevet 5, 14: ”stå op fra de døde / og Kristus vil lyse for dig”, der også melodisk løftes af den smukke melodi af Willy Egmose, der nok engang beviser, at han mestrer andet og mere end jazz-valsen.

Nævnes skal det endelig, at Iben Krogsdal, som var en af de mange, bidragende kunstnere bag ’Luther-rosen’, fortsatte arbejdet med Luthers salmer, indtil hun til sidst havde bearbejdet alle 21 Luthersalmer fra Den Danske Salmebog og samlet dem i udgivelsen ’Vor Gud, du mærker vores sorg’ fra 2016.
Se et par af disse salmer her: ‘Jeg kommer i min dybe nød‘ og her: ‘Kom alle mand og alle mænd‘.

Der er med andre ord masser af lutherske salmer – både gamle og nye – at synge i denne jubilæumstid.

God fornøjelse!
Morten Skovsted, Syng Nyt