Fastetid 2017: Du, som mætted tusind munde


08-09-2017

Sognepræst og biskop Johannes Johansen tilhører de ældste af den generation af salmedigtere, der begyndte at få udgivet sine salmer i 1970’erne – og han skrev salmer indtil et stykke ind i det nye årtusind. Han var den dengang endnu levende salmedigter, der bidrog med flest salmer i DDS 2002, 14 egne og 2 oversættelser. Samtidig har han skrevet nogle af de mest sungne af de nye salmer, eksempelvis ‘Du, som har tændt millioner af stjerner’, ‘Det dufter lysegrønt af græs’ og ‘Det første lys er er Ordet, talt af Gud’. JJ er blevet kaldt ‘lovsangens salmedigter’ på grund af sit lyse og traditionelle sprog; han bearbejdede i øvrigt til stadighed sine salmers sprog og indhold, hvilket ses på den undertiden længere række af årstal, der er angivet efter hans navn i DDS.

Denne første ‘Månedens salme’ bliver snarere ‘Kirkeårstidens salme’, idet februar og marts måned omtrent dækker fastetiden. I arbejdet med ‘100 salmer’ og på salmedatabasen har det været sigtet at få fremdraget en række af JJs salmer, der ikke før har været kendt i en bred offentlighed, så derfor var det naturligt at lade en af hans salmer fylde denne plads.

Salmen ‘Du, som mætted tusind munde‘ – som står under afsnittet ‘Forsagelse og kamp’ som nr. 637 i DDS – er skrevet i midten af firserne, oprindelig til en fastelavnsgudstjeneste, og den trækker på adskillige af fastetidens tekster. Eksempelvis evangelieteksterne til midfaste søndag: bespisningen af de fem tusind og livets brød i første, tredje og fjerde vers samt første søndag i fasten (I): Jesu fristelse i ørkenen i første, tredje, fjerde, femte og niende vers. Men også epistelteksten til tredje søndag i fasten (I): Guds og lysets børn spores i fjerde, syvende og niende vers (Kjærgaard, Jørgen: Salmehåndbog II – salmekommentar, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag 2003, side 598f). Gå selv på jagt efter flere!

I sin bog ‘Der flammer en ild’, som fokuserer på gudsbilleder i nyere danske salmer, skriver Kirsten Nielsen, at JJ tager ondskaben og mørket med ind i flere af sine salmer, blandt andet denne. Idet digteren skriver, at man selv som Guds barn kan rammes af fristelse og tvivl, anvender han familiebilledet til at appellere til Guds omsorg for sit eget barn. Senere inddrager han adventstidens brudebillede i syvende vers, så “kombineret med lysmetaforen kan billedet af bruden understrege intensiteten i bønnen til Gud om hjælp mod mørket og den onde” (Nielsen, Kirsten: Der flammer en ild, Aros Forlag 2007, side 134). Understregningen af bønsaspektet bliver dermed et holdepunkt i den fastetid, der præges af kampen mod det onde.

JJ demonstrerer i denne salme, at han omgås suverænt og kreativt med de bibelske tekster samtidig med, at bønnen hele tiden ligger bagved. På denne måde bliver salmen ideel som gennemgående salme i fastetiden, som hele tiden lader menigheden selv krydsreferere i forhold til de øvrige søndages tekster og motiver. Og det kan være nyttigt i en tid, hvor der ofte efterlyses større fokus på den kirkeårstid, vi befinder os i på et givent tidspunkt.