Maria i salmerne og Mariasuiten


19-03-2018

Om et par uger er det Maria bebudelsesdag (søndag d. 18. marts), og det vil afspejle sig tydeligt i gudstjenestens bibelske læsninger og formodentlig også i salmevalget. Det er nu ikke fordi Salmebogen bugner med Mariasalmer, og i de tre bebudelsessalmer, der er at vælge mellem (DDS 71-73), spiller Maria i de to en beskeden birolle, idet opmærksomheden hurtigt vendes mod Faderen, Sønnen og frelseshistorien. Det beskedne fokus på Maria i Salmebogen, selv på Maria bebudelsesdag, har sin naturlige årsag i reformationens opgør med Maria-dyrkelsen, men måske skulle man have beholdt lidt mere Maria?
Luther var optaget af Maria og Marias lovsang, Magnificat. Kingo skrev sin smukke ’Nu kom der bud fra englekor’ i 1689, hvor Marias kvindelighed og kropslighed fylder endnu mere, end i den af Grundtvig gendigtede udgave, som vi kender fra Salmebogen. Også Grundtvig tog Maria alvorligt, og selv om han flere gange på Mariæ bebudelsesdag følte trang til at understrege, at han jo ikke var papist, så kunne han alligevel kalde det ”i sandhed opbyggeligt at betragte den hjærtelig troende Marie […] som det virkelige forbillede på Troen, som vor aandelige Moder, naar vi kun ikke glemmer, det er et billede…”
Selvom Maria stadig er med i de gamle Maria-salmer, der efter reformationen blev omskrevet, både kirkeligt (En rose så jeg skyde og Maria hun var en jomfru ren) og folkeligt (En yndig og frydefuld sommertid), så har hun med tiden stort set mistet sin betydning. Hun er forsvundet fra altre, billedkunst, salmer, klostre og kirkeåret, hvor hun i dag kun har den tilstundende søndag tilbage.
Der er imidlertid mere at sige og synge om Maria. I hvert fald ifølge Lisbeth Smedegaard Andersen, som i mange år har været optaget af Maria, både i kunsten og i salmerne. I 2009 udgav hun den smukke bog ’ Guds moder og himlens veninde’ om Mariabilledets historie, og i sin store salmesamling ’I tid og evighed’ fra 2014 har hun benyttet lejligheden til at samle hele 10 salmer (hvoraf størstedelen er skrevet i 2014) i et afsnit med overskriften ’Marias liv’. I 2015 har sognepræst emeritus Jens Bruun, der også har stor interesse og indsigt i middelalderlig kirkekunst samlet disse Mariasalmer i en lille udgivelse ’Mariasuiten’ med tilhørende illustrationer fra danske altertavler. I denne sidste udgivelse er tilføjet en langfredagssalme med titlen ’Stabat Mater (Langfredags mørke)’, og ’Mariasuiten’ udgør dermed en samlet fortælling, der understreger, at Marias rolle og betydning også rækker ud over bebudelsesdagen.
Samlingen indledes med bebudelsessalmen ’Maria snart er det forår’, hvor Lisbeth Smedegaard Andersen øser af sin kunsthistoriske indsigt og især i vers 1 henviser til en lang række traditionelle Mariasymboler og indlejrer dem i en dansk sammenhæng. Bebudelsen finder i kirkekunsten som regel sted i en lille, lukket have. Der er ofte lukkede krukker på billederne, som skal symbolisere jomfruelighed, og hvide liljer er på samme måde et uskyldssymbol. Man ser ofte fugle afbildet, der bygger rede, hvilket symboliserer den nye begyndelse. Alle disse motiver findes i nærværende salme, men på en sådan måde at de også minder om en dansk forårshave. Mens vers to og tre så at sige fastfryser det øjeblik, hvor Maria tøver og gør indsigelser, så har Maria i vers fire taget sit kald på sig, og foråret bliver ’brusende hvidt’. Nu er den mellemøstlige eller renæssanceprægede have endegyldigt blevet til en dansk forårshave med gult stakit og solsort. Nu er inkarnationen blevet virkelighed, også lige her hos os.
De resterende salmer i ’Mariasuiten’ omhandler bl.a. Marias lovsang, besøget hos Elisabeth, julenat, Jesus i templet og den apokalyptisk smukke ’Langfredags mørke ruger over jord’. Dertil  en påskesalme og et vers om Marias død, endnu et kendt motiv i den ikke-lutherske kirkekunst.
‘Mariasuiten’ er udsolgt i 2 oplag, men vi har netop lagt salmerne i Salmedatabasen, og du kan se en samlet oversigt over salmerne herunder med links til tekst og node. Du kan også læse den fine artikel om Maria, vi netop har lagt ind på artikelsiden af netop Lisbeth Smedegaard Andersen.
Der er således nok at kaste sig over for at finde inspiration, så måske vi i år skulle vove at synge endnu flere, også nye Mariasalmer på Marias dag.

Morten Skovsted

Mariasuiten i Salmedatabasen