Nye salmer til påsken 2017


08-09-2017

Vi nærmer os årets største højtid, og et væld af fantastiske salmer står i kø for at blive sunget. Det er således ikke svært at vælge salmer i denne tid men svært at vælge dem fra. Udover alle de gode, gamle og indsungne salmer vil jeg i det følgende pege på en række nyere salmer, som kan supplere de gamle og sætte flere nye ord på påskens mange begivenheder og betydningslag.

Palmesøndag

Til denne dag vil jeg pege på DDS 57 ’Herre, fordi du’ af Helge Severinsen. Salmen er smuk, også fordi skriftforlægget er smukt. Det drejer sig om den gamle Filiperhymne, Fil 2,5-11, der er epistel-læsning til denne dag i år. For mit vedkommende vælger jeg også salmen på grund af den smukke melodi af Börge Ring.
Salmen er oprindeligt af Olov Hartman og findes i adskillige oversættelser. Bemærk, at salmen er fyldigt behandlet i Holger Lissners artikel om hele fem, forskellige oversættelser af Hartmans oprindelige Kristussalme.
Læs artiklen her

Til evangelielæsningen og dagens tema i det hele taget passer DDS 172 ’Se, vi går op til Jerusalem‘. Salmen er af Helge Severinsen, og den aktualiserer på ligefrem vis dagens indhold ved at lade os følge ham til Jerusalem, så dagens begivenhed også finder sted her og nu. For nogen kan den udtalte offertanke (den objektive forsoningslære), ikke mindst i vers 3, måske være en sten i skoen.

Afslutningsvis kan man, som en slags ledetråd til langfredag, synge Lisbeth Smedegaard Andersens salme ’Hvilken morgen, grønne grene’ med sangbar melodi af Erling Lindgreen. Det er en salme, der på smuk og ildevarslende vis knytter palmesøndag til langfredag. Palmesøndag priste de ham i Jerusalem med et ’Hosianna’. Langfredag råbte de ’Korsfæst ham’. Palmesøndag er en festdag, men allerede i vers 1 er der både forår, grønne (palme)grene OG “en rovfugl på en hegnspæl / langs en vej til Golgata”. I sidste vers hænger en rovfugl i luften og peger på både langfredags gru men måske også videre, ud af byen måske på vejen til Emmaus og dermed ud i verden?

Skærtorsdag

Påskemåltidet skærtorsdag var noget særligt, også før nadverens indstiftelse. Måltidet var for jøderne en påmindelse om udfrielsen fra Egypten, og stadig den dag i dag indledes det jødiske påskemåltid med, at det yngste barn spørger familiens overhoved, som regel faderen:  ”Hvorfor er denne aften noget særligt?” Derefter genfortæller faderen begivenhederne fra fortiden og knytter dem til måltidets dele. Niels Johansens salme ’På vej mod Guds land’ knytter an ved den tradition, men fører den elegant videre ved at minde om, at der også skal fortælles om den nat, hvor Jesus blev forrådt, og om den dag – dagen i dag – hvor brødet brydes ved nadverens bord.
Salmen er endnu ikke offentliggjort i Salmedatabasen men findes som nummer 64 i ‘Lysets Utålmodighed’ og som nummer 883 i salmebogstillægget ’100 salmer’.

I forbindelse med denne dag, og nadvermåltidet også resten af året, kan man med god mening synge Holger Bierings ’To tusind år blev skjult i mørket’ med smukt flydende melodi af Willy Egmose. Salmens motiv er dels nadverens fællesskab med Gud men også dette, at kalken gik fra hånd til hånd som et ubrudt bånd og dermed i troen forbinder os også med hinanden, både de nulevende, de fortidige og de kommende slægter.
Salmen er endnu ikke offentliggjort i Salmedatabasen men findes som nummer 846 i salmebogstillægget ’100 salmer’.

Langfredag

Langfredagsgudstjenesten er forskellig fra sted til sted: Nogle steder foretrækker man en liturgisk gudstjeneste – det vil sige en gudstjeneste uden prædiken og som regel også uden nadver – for at markere dagens særlige præg. Andre steder foretrækker præsten at prædike, fordi der er også – og ikke mindst – denne dag er meget at sige.

En uomgængelig salme for mig at se, er Hans Anker Jørgensens ’Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig‘, som er Salmebogens nummer 197. Jeg foretrækker så afgjort Merete Wendlers smukke melodi. Salmen er skrevet over Jesu korsord, der er en genklang af Salme 22 fra Det Gamle Testamente. Salmens røde tråd er solidariteten og fællesskabet mellem Jesus og verdens lidende, herunder mig selv, når det er mit liv, der gør ondt og får mig til at råbe ”Hvorfor?”. Salmen kulminerer i sidste vers med den erkendelse, at der i selve dette at have en at råbe sin nød og klage til er håb og nærvær.

Påskemorgen

Ikke mindst denne dag vil det for mange være svært at finde plads til nyere salmer, men da der som bekendt skal vælges hele seks eller syv salmer til en gudstjeneste, så bør det også være muligt at understrege evangeliets aktualitet i et nutidssprog. To nyere påskesalmer har fundet udbredelse , ikke mindst gennem salmebogstillægget ‘100 salmer’, hvor de begge er medtaget.

Holger Lissner har i 1993 skrevet påskesalmen, ’Det er påske, alting springer ud’, og den højskolesangkyndige vil hurtigt opdage slægtskabet med Benny Andersens ’Det er forår, og alting skæres ned’. Forbindelsen i ordvalg og metrum er ikke tilfældigt, for Lissner skrev oprindeligt salmen til netop denne sangs melodi. Lissner kunne imidlertid ikke få Povl Dissings stemme ud af sin påskesalme, og i 1995 skrev han en ny og ganske vellykket melodi til sin salme.

Salmen tager afsæt i forår, spirekraft og takkesang og bevæger sig over vores meget menneskelige tvivl på påskeunderets realitet (som Lissner bevidst vil give plads i salmen) frem til, at påsken dog giver os mod, så ”håbets puls kan banke i vort kød”.

En anden, efterhånden udbredt påskesalme, blev skrevet af Iben Krogsdal til en påskegudstjeneste i DR kirken i 2011. Den hedder ’Opstandelsen er lige her’, og budskabet ligger allerede i titlen: At den opstandelseskraft, der oprejste Jesus påskemorgen, stadig er at finde iblandt os. Opstandelsen er der, hvor en har mistet, der hvor en rejser sig efter sygdom og livslede, der hvor livet kommer igen og viser os, at livet altid vinder. Og endelig i sidste vers, der ”hvor vi kan give alt det liv tilbage / som nogen tog fra os på onde dage.”
Det er opstandelsens under, at der som påskemorgen kan vokse liv ud af død. Salmen kan også bruges 2. påskedag for at pege fra påskemorgen videre frem mod (og ind i) vor tid.

Salmen synges som regel på Jesper Gottliebs melodi, men visse steder foretrækker man Helene Blums mere solistiske melodi fra den oprindelige opførelse i DR kirken. Hør og se den her i Blums eget kor-arrangement med et langt, smukt crescendo, hvor menighedens fulde kor først sætter ind i de sidste to vers.

Anden påskedag

Anden påskedag har i år, ifølge første tekstrække, som prædikentekst den centrale beretning om disciplenes vandring til Emmaus (Lk 24, 13-35), hvor de møder den opstandne Jesus. Det vil derfor være noget nær uomgængeligt at synge Hans Anker Jørgensens ’Hvad er det at møde den opstandne mester i live igen?
Salmen er et langt svar på dette indledende spørgsmål, idet der ikke kun gives eet svar på spørgsmålet, for Herren har vist sig og viser sig på mange måder: For kvinderne ved graven (vers 2), for disciplene på Emmausvejen (vers 3), for Maria (vers 4), for Simon Peter (vers 5), for Saulus (vers 6), for Judas (i det formidable vers 7) og for disciplene pinsedag. På baggrund af alt dette kan Jesus (i vers 9) stå foran os alle og give os sin evige fred, så vi kan bryde ud i lovsang.
Salmen er intet mindre end et mesterværk og kom da også med i DDS i tolvte time og som den nyeste, skrevet som i år 2000.

Med denne buket af salmer, som kan bindes sammen med mange andre vidunderlige salmer, gamle som nye, er der ingen undskyldning for ikke synge af hjertet gennem den tilstundende påske.

Glædelig påske

Morten Skovsted