2. januar 2018: Ny klumme og nye melodi-indspilninger


10-01-2018

Vi har travlt i disse dage. I forbindelse med indførelse af abonnement er der naturligvis mange spørgsmål, og vi vil gerne besvare dem med det samme. I dag er der også lagt en ny salmeklumme op om et par smukke vintersalmer, og vi er i fuld gang med at lægge hele 64 nye lydindspilninger ind, som organist Charlotte Schiøtz har arbejdet med de sidste uger ved Hindsberg-flygelet. Andre steder arbejdes der med at færdiggøre noder.
Børnesalmerne er vi også i fuld gang med: Vi er ved at have indhentet alle de nødvendige rettigheder, og vi regner stadig med at salmerne lægges ud i løbet af januar, så vi kan præsentere en rigtig stor bunke børnesalmer i februar måned.
Har I spørgsmål til noget eller ris, ros og ikke mindst forslag til forbedringer, så hører vi gerne fra jer.
Morten Skovsted, Salmedatabasen