28. december 2017: Nye salmevælgere. Husk abonnement 2018


28-12-2017

Vi har nu klargjort salmevalg for hele januar måned, dels ved Holger Lissner, der som altid har øst af sin enorme viden om de sidste fire årtiers salmeproduktion, og dels ved Ole Bjerglund Thomsen og Peter Arendt, sognepræst hhv. organist ved Haslev kirke, der også har inddraget salmer fra fjernere himmelstrøg.
Find salmevalgene her: http://www.salmedatabasen.dk/salmeforslag.

Vær desuden opmærksom på, at den lange, gratis prøveperiode på Salmedatabasen udløber om få dage. Hvis du vil være sikker på at have adgang til salmerne, også efter d. 1. januar, så skynd dig at aktivere dit abonnement.
Det sker under ‘Min side’, øverst til højres på siden. Klik på abonnement og vælg, om du vil betale med kreditkort eller faktura. Vær opmærksom på, at der kan gå nogle dage, før vi registrerer betaling via bankoverførsel.
Vær også opmærksom på, at du sparer 20% ved at betale dit abonnement som privat bruger inden d. 1. januar.

Med disse ord ønskes I alle et godt nytår fra os bag Salmedatabasen.dk

Med venlig hilsen
Morten Skovsted