Særdeles aktuel salme: Når æbletræets hvide gren


24-06-2017

I ‘100 salmer’ fylder årstidssalmerne en del (med 13 af 100 salmer), og de fleste af disse er skrevet af Lisbeth Smedegaard Andersen, der evner at koble årstid, sansning og evangelium på forbilledlig vis.
I salmen ‘Når æbletræets hvide gren’ nævnes både de hvide blomster på æbletræet, maj måned og Kristi Himmelfart, så mere aktuelt bliver det næppe. selvom vi lige om lidt kommer ind i juni.

Se salmen og de to fine melodier her

Du kan herunder læse den fyldige kommentar til salmen fra ‘100 kommentarer til 100 salmer’, som i øvrigt om kort tid udkommer i 2. oplag (kan købes på Syng Nyts webshop her)

Morten Skovsted

805. Når æbletræets hvide gren

Med udgangspunkt i de første fire vers af Sl 110, som er gammeltestamentlig læsning efter første tekstrække på Kristi himmelfarts dag, har Lisbeth Smedegaard Andersen skrevet en salme (oprindeligt udgivet i ‘Lysets Utålmodighed’ (2011)), der både lægger sig specifikt til denne dag og mere generelt er en forsommersalme.

To erfaringsnære naturbilleder indleder på en ligefrem måde første vers, hvor en jeg-person får bekræftet sin fornemmelse: ”så ved jeg…” lige som Peter i ‘Peters Jul’ ved, at julen kommer, når sneen falder. Det giver salmen en fin og let underspillet indledning. I andet vers dukker læsningen op i form af den kongestol, som er implicit til stede i Sl 110, mens interteksten i tredje vers er pinseberetningen fra Apostlenes gerninger. Med det gamle ord ‘tungebånd’, som Grundtvig anvendte i flere af sine pinsesalmer, synes digteren her at vedkende sig salmetraditionen. Salmen vrimler således med intertekster, og i sidste vers inddrages anden tekstrækkes evangelietekst fra seksagesima søndag (Mark 4,26-32), der fra digterens side tydes som et gudsrigestegn. Med netop sidste linje i tredje vers: ”Guds rige er på vej”, kommer for-sommer, himmelfart og pinse til at blive tegn på det frembrydende gudsrige. Salmens forløb synes således at hente inspiration hos Brorsons ‘Her vil ties, her vil bies’ (DDS 557), hvilket stemmer overens med Lisbeth Smedegaard Andersens indføling med den danske salme-tradition.

Rent kompositorisk er versene bundet sammen på en elegant måde. Ikke som i ‘Du fødtes på jord’ (DDS 69), hvor digteren med sonet-genrens karakteristiske enslydende slutnings- og begyndelseslinjer binder teksten sammen, men på en mere diskret måde. Udgangspunktet er, at sidste linje i hvert vers er en slags overskrift for det næste, hvorfor salmen faktisk danner et cirkulært forløb, eftersom sidste vers’ sidste linje er overskrift for første vers. Særlig tydeligt er det, at pinsen i tredje vers og lignelsen om gudsriget i fjerde vers introduceres i sidste linje af de forudgående vers.

Salmen har en opbygning, der minder om Grundtvigs store pinsesalme ‘I al sin glans nu stråler solen’ (DDS 290): Først natursansningen med æbletræets blomster, der strøs (af vinden/Ånden?) og luften, der har et lyst skær af nyudsprungne bøgetræer. I vers 2 nævnes Kristi Himmelfart og den sol, der er over skyerne. Det lys kan kun komme fra Guds kongestol, og det betyder, at Jesus med sin himmelfart har ”åbnet rummet over dig”. I vers 3 bliver det til lovsang, når ånden løser vore tungebånd, og munden løber over med, hvad hjertet er fuldt af, så det kan lyde: ”Guds rige er på vej”; og endelig rundes der af i vers 4 med det mindste frø, der

vokser til et vældigt træ
med fuglesang i blomsterlæ
det bedste man kan tænke sig
en forårsdag i maj

Fra det erfaringsnære op i Himlen og ned igen til forår, maj og takke-sang.

Mads Djernes og Morten Skovsted

Melodi

Melodien (I 100 salmer drejer det sig om René Arvid Jensens melodi) lægger sig i forlængelse af dansk visetradition, som den er repræsenteret i blandt andet Højskolesangbogen. Den er her karakteriseret ved lige lange nodeværdier og en vekslen mellem spring og trinvis bevægelse. Melodiens form er ABCC, hvor C-delen gentager tekstens to sidste linjer og dermed – ved gentagelsen af sidste linje som ‘overskrift’ for næste vers – tydeliggør introduktionen af næste vers’ indhold. Melodien er tydeligt treklangsbaseret, idet de to første fraser (som indeholder to tekstlinjer) begynder med det opadgående sekstspring, mens C-delen afbalancerer storformen ved en trinvis opgang efterfulgt af en nedadgående treklangsbevægelse. Melodien giver teksten et enkelt og fortællende præg.

Mads Djernes