Alle helgens gudstjeneste for børn

Når børnene kommer til gudstjenesten får de i våbenhuset udleveret en sten og en lysegrøn tusch. De skal endnu ikke have at vide, hvad den skal bruges til.

Præludium

Salme: Hør kirkeklokken ringer” (ekkosalme)

Lad de børn der melder sig sætte nogle ord på deres sorg og tabserfaringer. Vær indstillet på, at der sorteres ikke nødvendigvis i det, så minderne om bedstemor og dværghamsteren og den døde fugl i haven kan optræde i en livsbekræftende pærevælling.

Fortæl så om syndfloden som Noahs tabs og håbs fortælling (drop enhver ansats til teodiceovervejelser, set under den synsvinkel er det en skrækkelig fortælling). På en måde er det godt, at Noah og hans familie og et par af alle dyr overlever. Han bør være rigtig glad. Det siger hans kone også til ham hver dag. Men Noah er ikke glad, han føler sig vissen indeni, fordi han er ked af, at hans bedste ven er en af dem, der er druknet. Faktisk har han slet ikke lyst til at stå op om morgenen. Heller ikke selvom han kone siger trøsteord som f.eks.: Noah, husk nu at håbet er lysegrønt! Håbet er lysegrønt, tænker Noah, hvad alverden er det for noget vrøvl? Og han bliver liggende i sengen, for livet er gået i gråt for ham.

Så en dag råber hans kone, Noah kom så her ud! Og Noah lader som ingenting, for han orker bare ikke. Næste dag prøver hun igen at få ham ud af sengen, men nej, han vil ikke. Men på 3. dagen siger hun: Noah nu skal du komme ud, for nu er der bud fra Gud! Og så står Noah op. Da han kommer ud på dækket sidder der en due med et lysegrønt blad i munden.

Et lysegrønt blad! Så er livet måske slet ikke helt visnet og gråt alligevel?

Og det skal vi høre mere om om lidt, først skal vi synge.

Salme : Jeg så en due lande”

Lad nu børnene skrive med den lysegrønne tusch på deres ”gravsten” med hjælp fra deres forældre. Fortæl evt. lidt om de symboler man kan finde på gravsten på kirkegården: Hjerte, anker, kors og – fugle. Når alle er færdige, kald dem så op til døbefonten, hvor der i dagens anledning er sat et flydefad i. Fortæl om Jesu dåb, hvor duen dalede ned over ham som et billede på, at han har del i Guds ånd. Det fik vi også dengang vi blev døbt, del i Guds ånd, den ånd der holder livet i live også der hvor vi føler det er gråt og vissent.

Lad nu børnene lægge deres sten i døbefonten med trøst og håbsordene fra dåben: Jeg er med jer alle dage indtil verdens ende (og det ”jeg” må i dagens mindestund gerne være både Gud og barnet selv).

Lad børnene blive ved døbefonten under fælles fadervor og velsignelse.

Salme: Må Gud velsigne dig” (fagtesalme)

Postludium