Halleluja!

 

I adventstiden kunne man f.eks. synge Nu tænder vi lyset” (Geir Hegerstrøm 1987) eller “Vi hænger op en adventskrans” (Holger Lissner 1974). Begge salmer tematiserer adventstiden og lyset som det helt særlige. Hegerstrøms salme har lange vers, i en lettere swingende melodi. Salmen bliver ved med at spørge til, hvad lyset er og hvem vi venter på, og giver kun få svar. Det er ventetiden, som er i fokus, og børnene hjælpes på vej i salmen med omkvædet ”Vi venter, vi venter…”. Lissners adventssalme benytter sig også af gentagelser, og går pædagogisk igennem alle lysene i kransen. Versene er korte, melodien enkel, og gentagelserne mange. Børnene fanger hurtigt, hvad der er på spil.

Vil man hjælpe evangeliefortællingen på vej med en salme, kan man f.eks. synge I en kostald under en stjerne” (Poul Chr. Balslev, 2006) eller “I nat blev Jesusbarnet født” (R. Hoff, 1967). I en kostald kunne man synge efter en lille prædiken, hvor man måske har knyttet an ved stjernen, stalden, verden oplyses eller Messias. Og sjovest bliver det, hvis man synger salmen i kanon, som noden også foreslår. I nat blev Jesusbarnet født er enkel i sin form med mange gentagelser. Hvis man har en god præstesangstemme eller et børnekor, kan man synge første del selv, og lade børnene svare: ”Halleluja! Ære være Gud i det høje!”. Man kunne også bygge prædiken op omkring salmen ved at stoppe op ved hvert vers og uddybe de enkelte temaer.

Med børn skal man heller ikke undervurdere det taktile – at de kan se, hvad der synges om, eller holder noget helt konkret i hænderne, som de synger om. “Vi hænger en kugle på træet” (Iben Krogsdal 2017) har længere vers. Men en oplagt idé kunne være at pynte det store juletræ i kirken, imens man sang. Hænge kugler, klokker, hjerter, lys og stjerne på træet som en vej til at lære og forstå, hvad julen handler om.

For de øvede – måske et børnekor eller de store konfirmander – kunne man synge “Josef og Maria står bøjet over krybben” (Præstholm 2011) eller “Hold håbet op” (Dy Plambeck 2015). Ordene i begge salmer er anderledes – nærmer sig ”voksensalmer” – men gør f.eks. brug af stærke omkvæd og melodier, som hjælper os på vej til at kende salmen.

De nyere salmer skal ikke tage glæden ved Den danske salmebogs salmer fra os. De nyere salmer skal supplere de gamle og gøre glæden ved at synge lige for alle – de mindste til de største. På salmedatabasen finder man også ideer til danse og fagter til både de nye salmer og ældre DDS salmer.
/Simon Emil Kofoed