Husk mit navn er fastelavn

Det er jo fantastisk med alle de udklædte børn, man bør jo bare være glad over den folkelige opbakning til kirkernes fastelavnsgudstjenester for familierne. Men hvordan kan man blive ved med at finde på noget nyt til fastelavnsgudstjenesten? Hvordan undgår man at tale om at klæde sig ud og bære maske og fremstå som en anden, inden man lader masken falde? Der må da være andre veje til en god fastelavnsgudstjeneste for børn …

Hvis man vil følge fastelavnssøndags evangelium efter 1. tekstrække, så er det Jesu dåb det handler om. Ved Jesu dåb bliver det klart, at Gud elsker sin søn med en kærlighed, der når helt oppe fra himlen og ned til jorden. Og når mennesker bliver døbt, er det den samme bevægelse, der gentager sig: Guds kærlighed når os fra himlen og taler til os om håb og tro. Det giver identitet, når vi får at vide, at vi er Guds børn. Over for Gud behøver vi ikke bære masker og stille os an. Han ser os som vi er, og holder af os uanset, hvor meget vi prøver at lege, at vi er nogle helt andre personer, end vi er.

Det er trygt at tænke på
Gud vil altid med os gå –
midt i al vor tvivl og trods
siger Gud, han elsker os!
Kærlighedens lys er tændt,
Jesus blev til verden sendt.

Sådan står der i det tredje vers af Kirsten Johanne Vases “Fastelavnssang med Jesu dåb”, der synges på melodien ABCDEFG. Her kombineres fastelavnstemaet med udklædning og boller og kakao med fortællingen om dåben.
En anden sjov fastelavnssang hedder “Husk dit navn” er fastelavn af Rikke Birkeholm og Povl Christian Balslev. Her finder vi også kombinationen af dåb og en masse fastelavns hurlumhej. Salmen, der på finurlig vis binder versene sammen ved hjælp af ordet faste-lavn, slutter med opfordringen ”Kend dig selv, rens din sjæl – husk dit navn er fastelavn”. Måske man kunne opfordre børnene til at spejle og kende sig selv i dåbens vand, her er du renset af Gud, så han altid ser dig som den, du i virkeligheden er. Han ser på dig med kærlighedens øjne.
En festlig sang at synge ved fastelavn kunne være salmen “Vi ser forskellige ud” af Hanne Jul Jakobsen og Ole Dreyer. Der er for øvrigt en fagte-video til denne sang. Det er så fint, at vi ser forskellige ud – for vi er alle skabt af Gud med farver og former og fantasi og et hjerte, der banker indeni.
Ja, hjertet har vi tilfælles. Og hjerterne kan give os en fælles puls, hvis vi rejser os for at synge og danse sammen. Det kan man gøre, hvis man har mod på at bevæge sig til Torben Callesens sjove “Der er rytme i min krop”. Den kunne udgøre en virkelig festlig afslutning på fastelavnsgudstjenesten for børn. Alle må op og stå og bevæge sig til rytmen – først med fødderne, så med hænderne, så med hovedet og til sidst i en glad dans med hele kroppen. Vær opmærksom på, at der er fire takters forspil i akkompagnementet, inden selve melodien begynder. Og så skal den selvfølgelig synges flere gange i træk, for at vi kan få alle til at være med.
/Hans Boas