Mindegudstjeneste med børn

Min egen søn er bange for døden. Nogle gange er han bange for at lukke øjnene når han skal sove om aftenen, fordi han har hørt at man kan sove ind. Han er bange for døden, bl.a. fordi han er gammel nok til at forstå at den er noget uigenkaldeligt, men ikke gammel nok til at rumme abstraktheden i det evige liv. ”Hvad sker der med os når vi dør?”, spørger han –  ”Er det bare mørkt?” og jeg forsøger at give ham billedet af lys i stedet. Evigheden som lys og varme. Jeg siger: ”Jeg tror at de døde er hos Gud, og at der er lys hos Gud. Jeg siger: ”Det er synd for os som mister én af dem vi holder af, men det er ikke synd for den som er død. Hos Gud er der ingen der er kede af det, ingen der er syge og ingen der har ondt.”, ”Okay”, siger han. ”Det tror jeg også, men hvad nu hvis det ikke er rigtigt?” Og så begynder samtalen forfra. Er der mørkt? Hvor er man henne? Hvad sker der? Samtalen går tit i ring, føler jeg. Jeg famler mig frem, forsøger at give forskellige billeder på evigheden. Taler med ham om at døden er en del af livet, som vi er nødt til at lære at leve med.

Det er vigtigt at vi giver børn rum for at stille spørgsmål om døden, og til at være kede af det og til at tale om dem som de savner. En allehelgensgudstjeneste eller mindegudstjeneste for børn, kan være sådan et rum. Hvor der er plads til at sætte ord på sin sorg og sit savn, og hvor vi møder dem med troen på opstandelsen og det evige liv i børnehøjde (ved ikke om der findes andre højder).

En liturgi kunne se sådan her ud:

Bedeslag

Kort introduktion
Om Allehelgenstraditionen og om denne gudstjeneste

Bøn
Kære Gud
Vi beder dig
Vær hos os, når vi er kede af det,
fordi vi savner dem vi har mistet.
Hjælp os til at leve med dem
i vores hjerter,
så vi kan blive ved med
at elske dem.
Tak fordi vi må tro,
at de er hos dig
i din hånd og i dit lys.
Amen

Salme
“Jeg så en due lande

Om at miste
Tal om at vi der sidder her, alle sammen har mistet (eller alle sammen skal miste en dag). At vi sidder her med hver vores savn og minder og synes det er svært. Måske er vi bange for at glemme den vi savner. Måske er vi vrede på Gud, over at den vi savner skulle dø. Måske føler vi os lidt anderledes eller ensomme, fordi vi ikke synes der nogen der forstår hvordan vi har det. Måske er vi bange for at komme til at græde.
Nogle gange er det bare ret hårdt at være menneske. Vi har ikke fået lovning på at vi ikke kommer til at opleve noget, som gør os kede af det. Vi har ikke fået lovning på et liv uden tab, men vi har fået lovning på at vi ikke er alene. At Gud er med os. Alle dage indtil verdens ende.

Tekstlæsning/genfortælling
Løftet om at Gud er med os alle dage, fik vi da vi blev døbt. Fortæl evt. om dåben
Matt. 28,1-20

Lystænding
Jesus siger om sig selv, at han er verdens lys, og i troen på at vores døde er hos Gud, vil vi mindes vore døde ved at tænde lys for dem, og takke for det de har været og er for os.
Lystænding i lysglobe eller på døbefont
Salme: Imens kan synges/gentages  ”Fyldt af glæde” (v. 5) eller ”Her må alle blomster dø” (v. 6).

Billedprædiken
Jeg ville bruge et af Arne Hauge Sørensens opstandelsesmalerier, hvor man ser den døde i Guds store lysende hånd, og fortælle børnene om at han malede det, efter at have mistet sin datter.

Salme
Når vi varmes af solen” v. 1-3

Nadverindledning
Fortæl om at nadverskranken er formet som en halvbue, med den tanke, at de sidste halvdel af buen går ind i Guds evighed – og at vi kan forstille os, at når vi fejrer nadver, at vi så også er en del af et fællesskab med dem der er gået forud for os.

Nadver
Som nadversalme kan synges ”Når vi varmes af solen” v. 4-5

Fadervor
Indstiftelse
Uddeling
Bortsendelse

Bøn
Børnene kan komme med emner til noget der skal bedes for, eller du kan bede en fri bøn med udgangspunkt i gudstjenestens samtaler og/eller temaer.

Velsignelse

Salme
Må Gud velsigne dig

/Hanne Jul Jakobsen