Påskehaven

Ved påsketid begynder solen at skinne og naturen at gro. Af den sorte og kolde jord begynder der pludselig at dukke grønne stiklinger op. Knopperne på buske og træer brister og folder sig langsomt ud. Alt det, der over længere tid har været koldt og mørkt, får kraft, liv og farver. Og sådan kan naturens gang fra vinter til forår og sommer være et helt konkret tegn og symbol på påskens forkyndelse. At der ud af mørke og intethed opstår lys og mening.

Ved en børnegudstjeneste kunne man tage udgangspunkt i naturen som forkynder af påskens begivenhed. Som ”rekvisit” i forbindelse med påske har jeg tidligere haft glæde af at lave små ”påskehaver” med minikonfirmanderne eller som børneaktivitet efter en gudstjeneste. En påskehave er en dekoration, som består af et lille fad/skål med jord, mos og påskeliljer i. Børnene skulle selv ”bygge den op” og plante liljerne. Derefter skulle de finde pinde, og binde dem sammen til kors, og finde sten til at danne en lille hule. Nede i hulen stod der et fyrfadslys, som de skulle tænde påskemorgen.

Man kunne evt også selv som præst lave en påskehave under selve gudstjenesten; fortælle om påsken imens man bygger den op og knytte an ved jorden, det grønne mos, korset, stenen, lyset.

Flere salmer melder sig ifm. påske og natur: “Det løber i haven” af Iben Krogsdal (månedens salme i april) italesætter den vilde natur og påske, hvor alt sprudler og viser liv. Krogsdal digter en masse billeder frem på liv og glæde – både udenfor i naturen og inden i os selv, hvor vi mærker det nye liv snige sig ind på os. Salmen har melodi af Thomas Lennert og er kendetegnet ved, at hver sætning gentages i ekko. Det giver børnene mulighed for at lære salmen og kunne synge med fra begyndelsen.

Fra Den danske salmebog kunne man synge første vers af “Tag det sorte kors fra graven”. Det sorte og mørke skiftes ud med livet og en påskelilje (som børnene måske selv lige har plantet i en påskehave). Og ikke kun i haven, men for hvert et skridt vi går fremad, spirer blomsterne for vores fødder. Til palmefuglen/fugl Fønix hører fortællingen om dens opstandelse af egen aske, som måske kunne inddrages som parallel til påskefortællingen.

Som genfortælling af påskens forløb kunne man synge enten Påskesangleg” af Hanne Jul Jakobsen eller P er palmegrene” af Martin Hornstrup. Begge salmer gennemgår påsken fra palmesøndag til påskemorgen. Jakobsen benytter sig af kendt melodi (”Tornerose var et vakkert barn”) og på salmedatabasen er der lavet video med fagter/leg til. Hornstrups salme er bygget op om ordet P-Å-S-K-E. Hvert vers gennemgår et nyt bogstav og et nyt kendetegn ved påsken, som gentages løbende som salmen skrider frem.

Som afslutning kunne man synge første vers af Som forårssolen morgenrød”. Salmen fra Den danske salmebog indeholder gode billeder af den morgenrøde sol, at stå op fra jordens skød, livet, lyset, og bevægelsen fra vinter til vår, som har været gudstjenestens gennemgående tema. Dens ”valsede” melodi kunne måske lægge op til salmedans?

Simon Emil Koefoed