Tema: Dåb

Der mangler gode salmer til børn om dåb. Der findes jo gode salmevers fra Den Danske Salmebog, men vi i Forum for Børnesalmer har ikke fundet mange deciderede dåbssalmer.

Man kan naturligt tage udgangspunkt i dåbs- eller missionsbefalingen og synge et bibelvers (Matt. 28,19 og synge “Mig er givet al magt”, som har en rytmisk frisk og glad lidt klezmer-agtig melodi af Martin Hornstrup. Der indgår også 2 x 3 klap, så kroppen kommer med. Sangen indbyder til at blive sunget igen og igen – måske endda med nogle ganske enkle dansetrin i en kædedans.

Man kan også lægge vægt på, at det som sker i dåben, er begyndelsen på noget, som skal blive meget større som en vækst i tro og håb. Til det formål kan sangen om det”Lille-bitte frø” finde anvendelse.  Væksttanken er et vigtigt motiv at knytte til ved, når børnene skal forholde sig til dåben. På den måde bliver det underfulde, som sker ved dåben, konkretiseret for børnene. For ligesom det lille-bitte frø har en kraft i sig, der gør at det kan vokse op og blive til noget stort og smukt, når det bliver lagt i jorden, sådan kan også Guds Ord, som plantes i os ved dåben, på underfuld måde vokse i kraft og styrke. At Kristus er vort håb, som vi dåben bliver genfødt til, og at dette håb skal vokse i os er en central tanke i Grundtvigs dåbsteologi (DDS 580 v. 5).

I Fastelavnssang om Jesu dåb” findes to gode vers, som fint kan synges uafhængigt af de andre tre, der knytter til ved fastelavn. Vers 3 og 4 handler nemlig om Jesu dåb i Jordan og om den tryghed, som vi kan opleve, når vi lever med den tro, at Kristus vil være med os alle dage. Han, som selv er verdens lys, har jo tændt sit kærligheds lys i os ved dåben. Her kan man evt. knytte til ved dåbslyset (jf. DDS 448 v. 5)

Hvis man holder dåbsgudstjeneste ved pinsetid og gerne vil inddrage børnene, kunne det være sjovt at synge Randi Korsgårds sang “Med sprog i mange farver”, som kombinerer fortællingen om Babelstårnet og sprogforvirringen med pinseunderet, hvor mennesker opdager, at de har et fælles sprog til Gud i kraft af Helligånden, som jo minder os om vores dåb. Melodien til pinsesangen er ”Tangokat”, så det er nemt for mange straks at synge med, og omkvædet i alle tre vers lyder:

For Helligånden minder, finder, binder
os alle til vor Herre, som er i himmelen,
ja Helligånden binder, finder, minder
os om vor dåb og lykke, som Jesus han har bragt,
Halleluja og så – hurra!

I Hanne Jul Jakobsens børnesalme Gud er som et hus”, hvor de forskellige dele af et hus gennemgås som billeder på den tillid og tryghed mennesker finder i troen, kan vers 6 fint inddrages i en børnegudstjeneste med dåben som tema. Her knyttes tanken om dåb, genfødelse og håb sammen i ganske få linjer:

Gud som et bad,
du fik i din dåb
med korstegn og vand.
Et liv i håb.

I Børnesalmedatabasen findes to salmer af Johannes Johansen, der knytter til ved dåben. Hør, hvor kirkeklokken synger” er egentlig en gudstjenestesalme, der har kirkeklokken som hovedperson. Men i det centrale midtervers knyttes der til ved dåben, med inddragelse af Jesu dåb, hvor himlen stod åben, og en henvisning til spørgsmålet om, hvem der er den største i Himmeriget, hvor Jesus i Matt. 18,4 taler om betydningen om at ydmyge sig og blive som et lille barn.

Den anden salme af Johannes Johansen, der på samme måde inddrager dåben i det centrale midtervers, er aftensangen Når den store sol er slukket” hvor barnet netop i aftenmørket bliver mindet om sin egen dåb, hvor himlen åbner sig over den, som bliver i døbt. Verset er formet som en bøn, der også inddrager syndernes forladelse og henviser til Jesus som verdens lys:

Over os er himlen åben,
vi blev dine børn i dåben.
Tilgiv når vi svigter dig.
Vær du lyset på vor vej.

Mere enkelt kan det næsten ikke siges. Mere elementært kan det ikke udtrykkes. Og det er da helt oplagt, at vi med en salmeaftenbøn bliver mindet om vores egen dåb, og det lys, som Gud har tændt for os i dåben.

Hans Boas