Simon Grotrian

Dansk lyriker, forfatter og salmedigter, født i 1961.
Grotrian debuterede i tidsskriftet Hvedekorn i 1984 og i 1987 udkom hans første digtsamling, Gennem min hånd. Siden er udkommet en lang række digtsamlinger, og i 2006 debuterede Grotrian som salmedigter med salmesamlingen: Jordens salt og verdens lys.
Grotrian er som lyriker bredt anerkendt og har blandt andet modtaget Michael Strunge Prisen i 1990, Emil Aarestrup Medaljen i 1998 samt legater og ydelser fra Statens Kunstfond. I 2005 blev digtsamlingen Korstogets lille tabel nomineret til Nordisk Råds litteraturpris.
Grotrians salmer er stærkt billedskabende og sproget helt særegent inden for dansk salmetradition.

Salmer af Simon Grotrian »