Thomas Kingo

Dansk biskop og salmedigter, 1634 – 1703.
Kingo voksede op i Helsingør og blev som ung sendt på latinskole, før han i 1654 blev optaget på Københavns universitet, hvorfra han blev teolog i 1658. I 1668 blev han sognepræst i Slangerup og i 1677 biskop over Fyns Stift.
Kingo skrev fra midten af 1660erne en række fædrelandsdigte, kærlighedsdigte og salmer til verdslige melodier.
I 1674 udkom første del af Kingos andagtsbog, Aandelige Sjungekor, med morgen- og aftensalmer til hver af ugens dage, og i 1681 udkom anden del, som indeholdt en række sange og vers til hverdagsbrug og kristelig opbyggelse, blandt andet salmen ”Sorrig og glæde de vandre tilhobe”.
I 1699 udkom Den forordnede Ny Kirke-Psalme-Bog, som siden blev kendt som ”Kingos salmebog” og indeholdt bl.a. 86 salmer af Kingo selv. Dette var langt færre, end Kingo selv havde ønsket, da han i en tidligere trykt salmebog med kongeligt privilegium havde udvalgt 267 salmer, hvoraf de 136 var skrevet af ham selv og trykt med større typer end de øvrige salmedigteres. Den først trykte salmebog blev dog umiddelbart inden udgivelsen kasseret af kongen.
Kingos salmebog fik voldsom gennemslagskraft op gennem historien og blev brugt i både danske, norske og færøske kirker. De fik fornyet betydning i forbindelse med vækkelserne i Jylland i 1800-tallet, hvor de vakte menigheder med stor kampgejst sang salmer fra Kingos salmebog frem for at synge fra landets nye, rationalistisk prægede salmebog.
Kingo har i sine salmer et særligt blik for forgængeligheden og tomheden i det dennesidige menneskeliv og udtrykker ofte stærk længsel efter, og til tiltro til, livet i det hinsidige.
Han skrev sine salmer i barokstil under stærkt indtryk af ortodoksien, hvilket især viser sig i salmernes fokus på den enkeltes syndsbekendelse, bod og bøn om, eller tiltro til, Guds tilgivelse.  

Salmer af Thomas Kingo »