”Alle steder er samme under” (af Michael Nielsen)


02-09-2019

Vi nærmer os den tid, hvor der holdes høstgudstjeneste landet over. Høstgudstjeneste er en særlig begivenhed, som mange finder dybt meningsfuld, men som andre synes smager rigeligt af nostalgi –  ja, som måske har overlevet sig selv i vores teknologiske tidsalder? De sidste vil måske mene, at høstgudstjenesten slet ikke kommer os alle ved – men bare spejler en verden af i går!

På den baggrund er det rimeligt at spørge, om der egentlig er noget, der forbinder stort og småt – noget der forbinder de grønne planter i krukker og kasser på by-altanen med planter og blomster fra de kæmpestore gartnerier under glas?  Er der noget, der forbinder afgrøderne på marken med de ting, vi høster i køkkenhaver og drivhuse – eller fra frugttræer og frugtbuske?

Det korte svar er ja! Og det lidt længere svar er, at alle de mange forskellige afgrøders eksistens skyldes, at der overhovedet findes noget, som vi kunne kalde for ”vækstens under!” Digteren Halfdan Rasmussen skriver sådan om det:

Thi alle steder er samme under
Og samme kraft, der gør sjælen stum…
I alt det mindste. I alt det største:
Den mindste enhed, den største kraft…

For mange mennesker betyder høstsalmerne meget – ja, det er måske i virkeligheden dem, der bærer denne særlige dag. De rummer billeder, der kalder på erindring og taknemlighed – og på den tryghed, der kommer af at hvile i, at vores liv er villet og opretholdt af Gud! Når salmerne betyder så meget, så hænger det sammen med enheden af tekst og melodi – og med ordenes karakter af billedtale, af billedsprog.

Poesien og billedtalen kan så at sige give os nye øjne at se med. Den kan åbne vores blik, så vi ser på en sandere og mere autentisk måde. K. E. Løgstrup skriver et sted sådan: ”Der er … indtryk og oplevelser, der simpelthen ikke lader sig udtrykke ubundet. Følsomheden i indtryk, styrken i oplevelsen er for stærk dertil… Filosofi kan – i bedste fald – gøre en forståelse klar. Digtningen kan gør den nærværende!”

Jeg har i samlingen ”Syngende stjerne” (Eksistensen 2019) givet mit bud på, hvordan en nutidig høstsalme måske kunne se ud. Askov-komponisten Kristian la Cour har komponeret melodi. [Salmen findes også på Salmedatabasen, her]
Ordene lyder  sådan:

Høstgule marker i solens skær,
under de vældige himle,
fjerne lyde kan høres her
vækstens under er kommet nær –
spejler den mindste nælde,
Skaberen i sin vælde?

Frøet i jorden som ingen ser,
lever sit liv i det skjulte,
trænger op gennem muld og ler,
står som bølgende marker her –
hvisker om fugl og føde,
nynner om markens grøde!

Dage med travlhed og varsom flid,
kalder på ledige hænder,
korte nætter med hviletid,
lange dage med megen slid –
pause i blålig skygge
bringer et strejf af lykke!

Farver der lyser i gult og rødt,
mellem de dybgrønne blade,
frugt der smager lidt bittersødt
æbler falder og bliver stødt
frodige, grønne haver
bugner med morgengaver!

Ænser vi kun vores egen agt,
stirrer på egne bedrifter?
Væksten under, den stille magt,
viser sig i naturens dragt,
ser vi hvad livet ville,
så bliver hjertet stille!

Regnbuens farver er tegnet på
Skaberens nåde og vilje,
syng af glæde højt i det blå,
sangens fylde skal himlen nå,
lovsyng med fugle og fjelde
Skaberen i sin vælde!

Af Michael Nielsen, teolog, sangskriver og salmedigter