De nyeste adventssalmer


01-12-2018

Mads Djernes har i sin fine decemberklumme her på siden peget på en lang række af de traditionelle adventssalmer og et par håndfulde af de nyere.

Jeg vil i denne klumme anbefale to af de endnu nyere adventssalmer: Dem der først nu står overfor at skulle synges ind. Eller ikke at blive det – vi får se.

Den første af disse nyere adventssalmer er Holger Lissners ’I vinterens mørke’ med melodi af Mads Høck, organist i Grundtvigskirken. Det er en indholdsmættet, næsten tung adventssalme, hvis tyngde dog lettes af den smukke melodi, der i sig selv har et opadgående forløb fra start i mol til en på alle måder lysere og omkvæds-agtig slutning i dur.

Salmen er for mig at se et værdigt bud på en nutidssalme, der i adventstiden kan synges i stedet for eller ved siden af de indforståede og forudsætningskrævende ’Porte, luk jer op’- samt Zion- og ‘tidens fylde’ – salmer. Alle disse traditionelle salmer kan have deres værdi, men for de fleste dåbsgæster, konfirmander og såmænd også for undertegnede virker det mere nærværende at tale om længsler, håb og forløsning i en sprogdragt og et billedsprog, der er mere tidssvarende.

Det bærende billede i Lissners salme er, at tiden med Kristi komme gik om et hjørne. Det er et stærkt billede, som Lissner har lånt fra C.S. Lewis, og som også har en association til den tyske teolog Boenhoeffer (man kan læse mere om disse henvisninger i Lissners egen kommentar til salmen). Hele salmen er bygget op om dette billede som afsæt og det løfterige og gentagne ’Så hør dog, nu sker det: Guds søn kommer til os!’. Her er de gamle porte i Jerusalems tempel skiftet ud med et præsentisk løfte om Kristi komme lige her og nu. Og der henvises dermed til adskillige af adventstidens bibelske læsninger, herunder ikke mindst evangelielæsningerne, f.eks. 1. søn i advent (A): Jesus kommer til Jerusalem, og (B): Jesus kommer til Synagogen i Nazareth, 2. søndag i advent (A): Jesus kommer igen i de sidste tider, og (B): Brudgommen kommer til brudepigerne, 3. søn i advent (A): Jesus kommer Johannes for øre.

Opbygningen er de enkelte vers og salmens komposition i det hele tager er stram og gennemført. Hvert vers indledes med at anslag/tema. Det er de første seks linjer, og temaerne er i de fire vers:

  1. Det er mørkt, og hvorfra skal lyset komme.
  2. Verden og livet er forgængelighed, og vi magter ikke meget selv.
  3. Men der er noget nyt på vej: Nye begyndelser og en længsel der snart forløses.
  4. Der lyder en tone fra himlen (jfr. DDS 121, v. 2 og Lukas 2,14), og en kvinde føder et barn. Det er jul.

Fra det anslag fortsættes med budskabet om lyset, der går om et hjørne. Og på den anden side af hjørnet er alt nyt. Bemærk, at der finder en udvikling sted gennem de fire vers, også i denne 7. linje.

  1. Hvem siger at lyset går rundt om et hjørne (altså et spørgsmål)
  2. Vi er er forgængelige, MEN tiden går rundt om et hjørne
  3. Der er nye begyndelser, NÅR tiden går rundt om et hjørne
  4. Et barn er født, FOR tiden går rundt om et hjørne. Her ender vi i proklamationen.

Den anden salme, jeg vil pege på er Simon Grotrians ’Nu dufter vi af jul igen’, der ganske vist er en julesalme men også sagtens kan bruges i adventstiden.

Salmen udgør ikke en kontinuerlig fortælling, men julen og Guds nedstigen til jorden julenat udgør en rød tråd i salmen: Den allerførste linje nævner julen direkte men med et sprogligt twist: at det ikke dufter af jul, men at vi gør det. Julen er ikke noget udenfor os. Den er i os og mellem os, og vi er selv jul. I samme vers lyser den ganske særlige stjerne, enten over Betlehem eller over os… eller begge dele.

I vers to er der ’engletoner’, et udtryk, som vi også kender fra to Grundtvig-salmer: ’O, lad din Ånd nu med os være (DDS 446): ”For vuggen lyde engletoner / lad dem ej dø på gravens bred!” og julesalmen ’Til klart Guds ansigt vi skal se’ (DDS 384): ” Om julen synger troen bedst / med engletoner søde”.

I vers tre synger vi om det nye år, som vi er på vej ind i, så også der sættes der ord på den virkelighed, vi sidder midt i: juletiden.

Salmen handler om Guds menneskevorden, men ikke bare som en enkeltstående begivenhed. Perspektivet bevæger sig salmen igennem i en vekselbevægelse fra det ydre til det indre og ud igen. På samme måde bevæger den sig frem og tilbage fra det jordiske til det himmelske. Med denne sitren mellem indre og ydre samt nede og oppe, understreges at Gud er kommet til jorden, ikke bare en gang men igen og igen. Også lige nu, idet Grotrian gør julebegivenheden til nutid (som også Grundtvig gør det i sine julesalmer): ”Nu komme Kristus” (vers 3).

Et andet tema i salmen er det sarte, udsatte og sårbare. I kirken samles livets børn, der skal trøstes og de bliver det af en frelser, der i al sin sårbarhed kommer til fods. End ikke et æsel kunne det blive til denne julenat. Og hjertet er ikke dybrødt men barnligt lyserødt, og det åbner sine låger. ”Så tag mit hjerte, så ringe som det er”. Overfor Kristus må vi åbne os i al vores sårbarhed, for han gjorde det samme.

Og Kristus kommer, og vi mærker ”klodens svaneskælv”. Smag på det sidste ord. Grotrian elsker at skabe nye ord ved at sammensætte kendte ord på nye og ofte skæve måder. Nogle gange er det sjovt, andre gange er det for langt ude, men igen og igen er det bare utrolig smukt. Svanen er hvid og ren og blød, men den er også kendt for sine vingers (farlige) kræfter. Og vores hylder; alt det vi har købt og ejer og begærer, det ryddes som ved en tempelrenselse, og da er det barnet, der kan fylde livet op på ny.

Det sidste vers er efter min mening ikke det stærkeste og jeg kunne næsten finde på at udelade det, men salmen er et kunstnerisk hele, og Grotrian vil bevidst lade salmen tone ud med et evighedsperspektiv. Der findes en bro af smør, og hvad det betyder, kan jeg ikke gennemskue, men måske handler det om en vej, vi ikke kan betræde ved egen kræft. Måske er det en henvisning til Grundtvigs gyngende bro (O kristelighed!), eller også er det en poetisk hentydning til julens fedme. Det kan have flere betydninger, og måske skal det slet ikke kunne forstås men kun anes, for det er jo vores vilkår: At englene ved Paradisets dør, dem ser vi kun i drømme. Indtil videre.

Når man læser og synger Grotrian skal man indse, at man ofte må tage sine vante forståelsesbriller af. Måske man har nogle andre man kan tage på, eller også kan man lade sig rive med af skønhed, skævhed, forunderlighed og svage anelser. Sådan er det jo også af og til med de gode gamle salmer.

Den sidste salme, jeg vil pege på, er helt ny; fra november 2018. Den er en af de nydigtede, gammeltestamentlige salmer, som Iben Krogsdal udgiver i begyndelsen af 2019. Hun har denne gang (lidt som hun gjorde med Luthers salmer i 2017) kastet sig over de 32 GT-salmer, der indgår i kirkeårets læsninger, og digtet nye salmer over dem alle. Der er i disse uger ved at blive komponeret lige så mange nye melodier til dem af en række af landets bedste salmekomponister.  Vi har netop lagt den første af de nye salmer i Salmedatabasen, nemlig ’Du kommer i et hjerteslag’. Det er en nydigtning af Salme 24, som er en af GT-læsningerne til 1. søndag i advent (A), men salmen kan bruges i hele adventstiden, da grundtemaet er Jesu komme.

Krogsdals salme har associationer til flere af adventstidens læsninger med både porte, indtog og sagtmodighed. Som Krogsdal har gjort i flere andre salmer (ikke mindst ’Opstandelsen er lige her’), insisterer hun på (i fin forlængelse af Grundtvig), at adventsbegivenheden og juleunderet ikke blot er fortidige men nutidige og derfor samtidige begivenheder. Jesus kommer lige her og nu, og ikke blot til byen, kirken og menigheden men helt ind i hjertet og pulsslaget, og vi aner, at noget nyt er ved at ske. Således rummer salmen både adventstidens forventning og længsel men også den spirende forløsning.

Merete Kuhlmann har endnu engang lavet et mesterværk af en melodi, der nok ikke er helt nem, men som man til gengæld får lyst til at synge igen og igen, når først man har lært den.

Med disse advents-salmer – og alle de andre – er der nok at synge på i kirkerne den næste måneds tid.

God advent og en velsignet jul ønskes I alle.

Morten Skovsted