Hvor er du, Gud? (v/ Inge Hertz Aarestrup)


22-01-2019

“Du bestemmer selv, hvornår det skal gøre ondt”, siger den norske forfatter Per Petterson i romanen ‘Ud og stjæle heste’.

En fin bog om en mand som på sine ældre dage har valgt at bo alene i et lille hus langt ude i skoven. Her genoplever han alle følelser og begivenheder omkring et stort tab som ramte ham som 15-årig. Først nu samler det skete sig i et mønster som han kan se. Først nu kan han finde sprog for sin sorg og sørge.

Vi oplever alle tab og sorg. Ingen går fri. Lidelse og død er menneskets grundvilkår. Umulige at forsone sig med. Umulige at forstå. Helt fra tidernes begyndelse har mennesker råbt mod himlen: “Hvorfor? Hvad har jeg gjort? Hvorfor skal jeg rammes så hårdt?”

Der kom intet svar.

Teologer, filosoffer, vise mænd har grundet og grundet over lidelsens problem. Uden at finde svar. Hvor kommer det onde fra? Når Gud er god.

Fortvivlelse og gråd. Mørke tættere end den sorteste vinternat. Hvor er du Gud, når livet gør så ondt?

Job havde alting. Han var rask og stærk. Levede et fromt og gudfrygtigt liv. Havde rigdomme og meget kvæg. Sønner og døtre og andre menneskers velvilje og respekt. Men Job mistede det hele. Husene brændte, dyrene døde, hans sønner og døtre omkom ulykkeligt, og han selv blev slået med spedalskhed og bylder.

Han sad tilbage i askedyngen. Ussel og forladt af alle. Stinkende og skrabende sine sår med et potteskår. Hvorfor ramte ulykken Job? Hvorfor findes lidelsen i vore liv?

Jobs Bog i Bibelen rejser spørgsmålene. Men svaret på lidelsen får vi ikke. I stedet flyttes fokus, som det sker igen og igen i de bibelske skrifter. Se op! Se Guds storværk! Hans væsen er så helligt, så mægtigt at du ikke kan rumme det. Hvad er da et menneske at du husker på det, et menneskebarn at du tager dig af det?

Jesu fødsel er Guds svar til os.

Han går selv ind i vort menneskeliv med al den glæde, sorg og rådvildhed det rummer. Bærer lidelsen og de ubærlige spørgsmål sammen med os

Midt i mulmet tændes en gnist af håb. Elskede menneskebarn. Jeg er hos dig i mørket. Jeg bærer dig i livet og i døden.

Når vinterstorme hærger
                      og vælter mine træer,
                      når uvejr knuser livet
                      og alt hvad jeg har kær,
                      da råber jeg til himlen:
                      Hvor er retfærdighed?
                      Hvorfor skal jeg gå under,
                      når du er kærlighed?

                      Gud hører mig i stormen
                      og giver ingen svar,
                      men spørger kun sin skabning:
                      Fortæl mig hvor du var,
                      da jord og himmel skabtes
                      og alle stjerner lo,
                      da mørke skyer svøbte
                      det vilde hav til ro.

                      Du menneske som kræver
                      et svar af himlens Gud:
                      Var det ved dine næver
                      at livets træ sprang ud?
                      Har gnister fra dit øje
                      gjort himmelranden rød?
                      Må sol og måne bøje
                      sig for din skaberglød?

                      Jeg er din Gud og skaber,
                      mig lyder vind og hav.
                      Jeg rejser dine kære
                      af dødens mørke grav.
                      Når vinterstorme raser
                      og knækker mast og mod,
                      så står jeg i orkanen
                      og lyser for din fod.

Inge Hertz Aarestrup. januar 2009

Artiklen har tidligere været trykt i Sognebladet for Visby – Heltborg – Hassing – Villerslev (nr. 1 – 2009/2010) og gengives her efter aftale med forfatteren.

Salmen findes naturligvis i Salmedatabasen, hvor du kan finde node, lyd og kommentarer. Find salmen her.