Kyndelmisse i børnehøjde (Af Hanne Jul Jakobsen)


27-01-2020

De senere år har folkekirken taget kyndelmissefejringen til sig, som et kærkomment lyspunkt i en mørk tid. Der er også mange kirker som holder kyndelmissegudstjeneste for børn. Det er oplagt fordi tematikken lys og mørke, står så enkelt og sanseligt klart. Jeg vil pege på en række salmer der kan bruges i den sammenhæng.

Renselse eller naturfænomen
Den 2. februar er det kyndelmisse, som jo betyder ”kandelaber messe” eller ”lysgudstjeneste”. I den katolske kirke kaldes dagen også for Marias renselsesfest, fordi den 2. februar er den 40. dag efter Jesu fødselsdag. Det er også stadig dagen, hvor man indvier de stearinlys, som bruges i kirken.

I en luthersk sammenhæng og til en børnegudstjeneste ved kyndelmisse, er det ikke så oplagt at have fokus på Marias renselse, men derimod på lyset som håb, som Kristusbillede og som nyskabelse. Folkeligt er Kyndelmisse en markering af at vi nu er nået halvvejs gennem vinteren og at vi vender os mod foråret og lyset. Vi kender det fra St. St. Blicher, hvor ”kyndemisse slår sin knude overmåde hvas og hård”. Kyndelmisse er den kolde, kolde vinterdag, men nu går det fremad mod lysere dage.

Kyndelmisse har altså både rødder i den kirkelige tradition og i vinteren og naturens gang på den nordlige halvkugle. Mit udgangspunkt i denne sammenhæng, er det sidste. Hvordan kan vi bruge vintererfaringerne og oplevelsen af mørket omkring os, som anknytningspunkt ved en børnegudstjenste til at forkynde Kristus som lyset, håb og nyskabelse? Det er der forskellige bud på i nogle nyere børnesalmer.

Morgen og skabelse
Der findes oplagt en del morgensalmer, både fra DDS og deciderede morgensalmer for børn, som tematiserer lysets frembrud, men ofte holder vi børnegudstjenester i skumringen og flere af dem vil blive for søgte. Måske kunne man bruge første vers af ”Nu rinder solen op” (Thomas Kingo/Lasse Lunderskov) som en begyndende lovprisning af Gud, som lysets Gud. Der findes fagter til den, som gør den velegnet til de mindste børn. Der er stor værdi i at introducere børnene til klassiske kernesalmer i enkelte udvalgte vers. Det vil give dem mulighed for at synge med på hele salmen, når de møder den senere som voksne.

Et andet bud på en morgensalme, der har karakter af lovprisning og som også ville kunne bruges sidst på dagen, er ”Du får solen til at skinne” (Arne Andreasen). Den giver os i meget få linjer billedet af Guds storhed. Gud er herre over universet, sol og stjerner, og Gud er også den der ser hver enkelt af os, og kan få vores hjerter til at se, som der står. Man ville kunne bruge salmen både som indledning, eller som en trosbekendelse.

Vælger man at tage udgangspunkt i morgenens erfaringer af skabelse og ny begyndelse, kunne man bygge gudstjenesten op over Johannesprologen (Joh 1ff) hvor vi bl.a. hører ordene:  ”I ham var liv, og livet var menneskers lys og lyset skinner i mørket og mørket greb det ikke”, som en magiterning af troen på, at Lyset er stærkere end mørket, livet stærkere end døden.

Kristus som lys
Man kan også vælge at bruge kyndelmisse, som en anledning til at forkynde Kristus som lyset. Det er oplagt at bruge Jesu udsagn fra Johannes 8: ”Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.”.  Der er flere salmer der tematiserer det, at Jesus er verdens lys og at vi skal være lys i verden. En af dem er ”Se mig i øjet” (Iben Krogsdal/Janne Mark) som skriver:  ”Se mig i øjet./Måske kan du se/lyset derinde?/Min ven, kan du det?/Hvem mon har tændt det?/Jeg tror det er Gud./Ingen i verden/kan blæse det ud” Det er en lille enkel salme på to vers, der beskriver troen på, at uanset hvad der sker i os og i verden, så vil Gud aldrig blæse vores lys ud og slippe os.

I salmen ”Dryp fra himmelens rige” (Hanne Jul Jakobsen/Odd Halvor Moen), anråber vi lyset/Kristus for at kunne blive ved med at dele det med hinanden. Det lys Kristus giver, bliver her noget der sker imellem os:
”Jeg råber: Kom nu fest og lys!/Hvad sku jeg ellers sige?/Jesus blev født i mørkets gys/Det er dryp fra Himmelens rige”
(v. 4)

Det er den samme tanke, men for yngre børn, der findes i ”Gud med det lyse ansigt”, her synger vi om alt det som Gud med det lyse ansigt, skaber i verden og i os, og i sidste linje: ”Hvem tror du selv du ligner? Gud med det lyse ansigt”. Vi er skabt i Guds billede, Gud med det lyse ansigt, og vi har pligt til være lys for hinanden.

Vinter og mørke
Man vil kunne synge et enkelt eller to vers fra ”Du som har tændt” (Johannes Johansen/Erik Sommer). Du, som har tændt millioner af stjerner, tænd i vort mørke en tindrende tro. /Du er vort lys, og du vogter og værner/os, så vi sover i tryghed og ro. Det er svært at finde et vers der på smukkere vis udfolder Guds omsorg for os. Han er den der lyser i os og for os. Det er oplagt at lære børnene ordene fra salme 119: ” Dine ord er en lygte for min fod et lys på min sti”, som indgang til et tema der kan knytte an ved barnets erfaringer af mørke eller det ikke at kunne finde vej i mørket.

Vil man tage afsæt i vinterens kulde, kan man synge den lille natursalme ”Februar” (Hans Anker Jørgensen/Merthe Wendler). Den bruger billedet af de spirende vintergækker og erantis, der bryder gennem mørket og den kolde sne, som håbsbebudere. ”Som en himmel lagt i jorden/springer livet ud”.

Man kunne fint slutte gudstjenesten med at synge sidste vers af ”Altid frejdig når du går”: ”Aldrig ræd for mørkets magt/stjernerne vil lyse/med et fadervor i pagt/skal du aldrig gyse”. Den sender os afsted i troen på at vi ikke skal være bange for mørket, for Gud er med os.

Hanne Jul Jakobsen, Sognepræst og formand for Forum for Børnesalmer