Sindsrobønnen som salme (af Kirsten Nielsen)


25-06-2019

Gud, giv mig sindsro til at acceptere det, jeg ikke kan forandre,
mod til at forandre det, jeg faktisk kan forandre,
og visdom til at se forskellen.

Sådan lyder en dansk version af den bøn, som kaldes Sindsrobønnen. Den stammer fra den amerikanske teolog Reinholdt Niebuhr (1892-1971) og er bl.a. blevet brugt af anonyme alkoholikere. Men bønnen kan bruges af enhver, uanset hvad det er for vanskelige afgørelser, vi står over for at træffe.

Ud fra denne bøn har Iben Krogsdal skrevet en salme. Den indgår i Livsmessen, som blev uropført for nylig ved Himmelske dage på heden:

Gud, giv os sindsro når vi har
et særligt kors at bære
når vi må leve uden svar
og dagene er svære
Gud gør os stærke og stille

Gud, giv os styrke når vi går
mod nye skæbnebaner
og kæmp med os som kæmper for
et andet liv vi aner
Gud, giv os lysende kræfter

Gud, giv os visdom til at se
hvad vi kan ændre sammen
og hvor vi selv må give slip
og bare hviske amen
Gud, vis os vejen gennem livet

Hvor Sindsrobønnen er formet som en jeg-bøn, vælger Iben Krogsdal at skrive ”vi”. Jeg er ikke alene om at have svært ved at finde min vej i livet. Det er et fælles livsvilkår.

I første strofe udfolder Iben Krogsdal bønnen om accept af det, der ikke kan ændres. Det uforanderlige er ikke blot et kors i betydningen en særlig byrde. Det virkeligt tunge består i, at vi må leve uden svar. Vi forstår ikke, hvorfor Gud ikke tager byrden fra os. Men i stedet for at bede om svar beder vi om styrke til at holde ud i det, der ikke kan ændres.

Der findes andre situationer, hvor forandring er mulig, og vi må kæmpe for det. Også da må vi bede om, at Gud giver os de nødvendige kræfter. Udtrykket ”lysende kræfter” peger i retning af en kamp for lysets sag. Det er mørket, der skal forandres til lys – for os selv og for andre.

Visdommen til at skelne er, hvad vi beder om i salmens sidste strofe. Vi har brug for visdom til at se, ”hvad vi kan ændre sammen” – sammen med andre mennesker og sammen med Gud. Til andre tider må vi give slip og blot hviske vores amen. Derfor beder vi om, at Gud må vise os vejen. For som det hedder i en af Davidssalmerne (Sl 119,105): ”Dine ord er en lygte for min fod, et lys på min sti.”

[Du kan lytte til Janne Marks smukke melodi her, hvor der som sædvanlig også findes node i pdf. red.]