27. juni 2019: Nye artikler lagt op


23-09-2019

Vores artikelside vokser stadig, og Kirsten Nielsen, der er redaktør på både vores forsideklummer og undersiden med artikler, har skrevet en klumme, der opfordrer til, at man går på opdagelse i de mange salmeartikler.
Læs Kirsten Nielsens klumme her.

Dertil har vi i dag har lagt fire nye artikler op, som man passende kan kaste sig over:

1. Tillæg til ‘Den Danske Salmebog’ 1994-2019
Af Peter Balslev-Clausen
Peter Balslev-Clausen, der selv var sekretær for redaktionsgruppen, giver i anledning af 25-året for udgivelsen af ’Tillæg til Den Danske Salmebog’ fra 1994 en fyldig og spændende redegørelse for redaktionsarbejdet.
Læs artiklen her.

2. Portalernes billedverden
Af Lone Vesterdal
Lone Vesterdal beskæftiger sig i sin nye artikel med temaet porte og døre i Bibel, salmer og sjælesorg. Hun viser, hvordan porten spiller en afgørende rolle i Det Gamle Testamente som port til himlen eller til helligdommen, mens det i Det Nye Testamente er Jesus selv, der er porten. Artiklen er illustreret med billeder fra billedkunsten
Læs artiklen her:

3. Salmer og samtidighed
Af Dorte Dideriksen
Dorte Dideriksen viser i sin artikel, hvordan Søren Kierkegaards begreb ”samtidighed” kan bruges som nøgle til tolkningen af flere af Iben Krogsdals salmer. Kierkegaards krav om samtidighed med evangeliet viser sig i hans måde at inddrage læserne på, bl.a. ved at appellere til syn og hørelse.
Læs artiklen her.

4. Som billedmager
Af Niels Johansen, 2019
Forfatter og salmedigter Niels Johansen fortæller i sin artikel ”Som billedmager – om mine salmer”, at han skriver, fordi han ikke kan lade være, og fordi han som præst havde brug for nye salmer. Det skulle være salmer med to brændpunkter: den bibelske tekst og vores hverdag. Niels Johansen bringer en række eksempler på sine salmer, bl.a. fra udgivelserne ”Hvem kaldte på Erantis?”, ”Lysets utålmodighed” og ”Lutherrosen”.
Læs artiklen her.

Morten Skovsted
 

Andre nyheder