Vi indleder det nye salmeår med et par spændende nyheder på Salmedatabasen:
1. Salmevælgere i 2019 er lagt fast.
Siden August 2017 har vi haft skiftende præst/organist-par til at lave salmevalg til hver søndag, parallelt med evigt flittige Holger Lissner og undertegnede, der bidrager, når tiden tillader det.
Frem til august, hvor vi til den tid har fuldendt en fuld cyklus med to kirkeår, udformes salmevalgene af disse personer, som vi hermed takker på forhånd:
2. Ny redaktør for forside-klummen
Efter at undertegnede de seneste år har sørget for at forsyne forsiden med løbende salmeklummer, har Kirsten Nielsen nu sagt ja til at stå for klummerne fremover.
Hun har indledt året med en klumme om Ole Sarvigs nytårssalme ’som året går’ (DDS 720).
Læs klummen her og glæd dig til mange, spændende klummer fremover med salmeinspiration til årstiden og kirkeåret.
3. Fem nye artikler
På artikel-siden, hvor der nu ligger over 50 artikler, er der i dag lagt fem nye artikler op.
4. Kyndelmisse: LYSMESSE – Fanget ind af lyset
Idag har vi også lagt en ganske særlig ‘artikel’ op, bestående af et liturgisk forløb med tekster af Lisbeth Smedegaard Andersen og musik af Hans Sydow, Værket må siges at være ganske nyt, da det først uropføres i Hundslund Kirke ved kyndelmisse, d. 3. februar 2019.
Lysmessen består af salmer, tekstlæsninger og reflektioner, samt præ og postludium.
Hent Lysmessen her.
4½ – blot en tanke
Sidste punkt i dag er ikke en egentlig nyhed, men blot en tanke.
Op til jul bragte Kristeligt Dagblad en artikel under overskriften *Kirker fravælger nye salmer juleaften’ (læs evt. artilklen her).
Sagen var, at 71% af en række adspurgte præster fortalte, at de ikke skulle sange nye salmer juleaften, og det blev så historien den dag. Jeg har siden da tænkt meget over, at man kunne have vinklet artiklen helt anderledes og givet den overskriften ‘I mere end hver femte kirke synger man nye salmer juleaften’, for der var faktisk 21% af de adspurgte præster, der agtede at gøre. Og DET burde egentlig være den store nyhed, for sådan var det garanteret ikke for hverken 10, 20 eller 50 år siden.
Så løft hovedet derude og syng masser af nye salmer sammen med de gode gamle
I er ikke alene om det ??
Godt nyt salmeår
Morten Skovsted