Historien bag

Nederst på denne side kan man læse den oprindelige projektbeskrivelse, der blev fremsendt til fonde og menighedsråd i løbet af 2014.

På undersiden ‘Status og fremtiden’ her til venstre kan du følge med i den aktuelle status, og de planer der er for fremtiden.

Til den oprindelige projektbeskrivelse skal her blot knyttes et par kommentarer, der redegør for historien frem til arbejdet kunne påbegyndes for alvor i foråret 2015. Dertil en række bemærkninger om de afvigelser og tilføjelser, der har fundet sted fra den oprindelige projektformulering indtil ibrugtagningen af den betaudgave, der fra foråret 2016 tillod kunstnere at uploade salmer og melodier, samt de store redaktionsgrupper at bedømme begge dele.

I foråret 2015 fik vi tilsagn om økonomisk støtte fra de fonde og menighedsråd, der er nævnt under punket ‘Økonomi’ og ‘Støttende sogne’. Fra da og og og i resten af 2015 udarbejde Morten Skovsted sammen med programmøren den grundliggende informationsarkitektur og databasestruktur med inddragelse af en række aktører, der blev indkaldt til brainstorm-møder, både i Hjortshøj og i København.

I slutningen af 2015 og begyndelsen af 2016 blev kredsen udviddet betydeligt med nedsættelse af styregruppen i Syng Nyt og de to store redaktionsgrupper, samt en række andre fagfolk, der skal hjælpe med at udvikle Salmedatabasen.

Overordet set er vi ret stolte af i skrivende stund (juni 2016) at kunne se tilbage på en projektbeskrivelse, der ikke bare er blevet opfyldt men udviddet betragteligt. Således er det en rigdom uden lige, at der nu sidder knap 60 personer, der nu og i årene fremover skal arbejde aktivt og engageret, både på egen hånd og sammen, med den danske salmeskat. Allerede nu har vi haft spændende og givende diskussioner, og de vil fortsætte fremover. Det vil afspejle sig i de righoldige kommentarer, der vil blive publiceret sammen med tekster og melodier samt i artikler og biografier, der også vil kunne findes på Salmedatabasen.

Har man spørgsmål til Salmedatabasen, eller er der emner, der ikke er tilstrækkeligt belyst her, så lad os det vide.
Vil du læse mere, så kig på undersiden ‘Status og fremtiden’.

Morten Skovsted, juni 2016

 

Den oprindelige projektbeskrivelse

Udarbejdelsen af en database over danske salmer

Dette projekt vil føre den danske salmeskat ind i fremtiden. Ikke ved at erstatte salmebogen, men ved allerede nu at arbejde på at gøre både gamle og nye salmer tilgængelige elektronisk. Musik, film og TV-serier er blevet nemt tilgængelige via forskellige kommercielle streamingtjenester. Vi mener, at tiden er inde til at udnytte de teknologiske muligheder også i forhold til salmerne.

Baggrund

Den danske salmeskat er helt unik. Både i kraft af dens poetiske og teologiske kvaliteter, og fordi salmerne er blevet en del af den danske kulturarv og derfor har værdi både i og uden for kirken.

I Folkekirken spiller salmerne både historisk og aktuelt en særdeles vigtig rolle. Ifølge Martin Luther var menighedens salmesang på nationalsproget et af reformationens vigtigste kendetegn og landvindinger. Siden har de store, danske salmedigtere arbejdet videre med salmearven, og der skrives stadig nye salmer.
Arbejdet med salmerne, herunder salmevalget til de løbende søn- og helligdage er en vigtig del af præstens arbejde. De salmer, der synges ved højmesser, andre gudstjenester og de kirkelige handlinger som vielser og begravelser, er således stadig en absolut bærende del af kirkens liv og udtryk.

Dette projekt vil gøre den danske salmeskat yderligere tilgængelig – både de gamle kernesalmer og de nye salmer.

De fleste præster vælger søndag efter søndag salmer fra den Danske Salmebog (DDS), og blandt disse mange salmer vælges et mindre antal salmer igen og igen. Både fordi det er dem, præster og menighed kender og holder af, men også fordi der udenfor DDS er rigtig mange især nye salmer, som brugerne ganske enkelt ikke kender til.

Salmedatabasen

Vi ønsker at fremstille en database, som gøres tilgængelig på www.salmevalg.dk eller en lignende adresse. På en enkel hjemmeside får man i ganske få søgefelter opstillet forskellige søgekriterier, hvorefter man får vist den eller de salmer, der passer til disse kriterier.

Man kan søge efter salmer til de enkelte søn- og helligdage, årstider, begivenheder eller efter bestemte salmedigtere. Man kan søge efter på forhånd definerede stikord (f.eks. tilgivelse, skabelse, næstekærlighed, tro) eller direkte i de mange tekster.

En grundlæggende antagelse bag dette projekt er, at det kræver en uforholdsmæssigt stor indsats at finde, erhverve og distribuere nye salmer. For at bruge en ny salme skal man kende til dens eksistens, man skal kunne finde den i en given udgivelse, og man skal kunne distribuere den (til både organist, kirkesanger og menighed). Alt dette er i dag særdeles tidskrævende og vanskeligt.

På danske præsters salmevalg kan man se, at der er stor velvilje overfor nye salmer, men at de stort set udelukkende vælges blandt de salmer, der er at finde i DDS.

Dette projekt vil gøre det nemt at finde og hente nye salmer, og det vil desuden gøre det lettere at orientere sig blandt salmerne i DDS.

I forhold til de ældre salmer vil databasen øge overblikket over de temaer, der dækkes af salmerne i Salmebogen.

Tekst og node med ét klik

I salmedatabasen kan man ikke alene søge og finde salmer, men man kan også hente tekst og node, hvis man ønsker det.

  • I de tilfælde, hvor salmedigter og/eller komponist har givet tilladelse dertil, kan man få vist såvel tekst som node. Dette vil gøre sig gældende for flertallet af de nyere salmer og for stort set alle de gamle, da rettighederne efter en vis årrække gives fri.
  • Hvis vi ikke har mulighed for at offentliggøre salmen og/eller noden, vil brugeren blive henvist til salmen med titel, forfatter, komponist og stikord, samt eventuelt det første vers, i det omfang det kan lade sig gøre ophavsmæssigt. Dernæst vil man få en henvisning til, hvor salmen kan findes og erhverves.

Det er en bærende tanke i projektet, at besøgende på siden opretter sig som brugere. I første omgang er det gratis at bruge databasen, men når den er fuldt udbygget vil der være tale om et mindre abonnement, beregnet efter sognets størrelse, så man på den måde kan hente et ubegrænset antal salmer.

Er man blot almindelig besøgende på hjemmesiden kan man stadig søge i databasen, blot uden at få vist hele teksten og noden.

Dette sker, dels for at imødekomme ophavsretslige begrænsninger af juridisk karakter, men også for at kunne sikre kunsterne et honorar for deres værker. Der er desværre tradition for, at salmedigtere og salmekomponister ikke får honorar for deres salmer, heller ikke når disse anvendes i kirkerne.

Det finder vi i Syng Nyt beklageligt, og vi ønsker at dele indtægterne ligeligt med kunstnerne, så den ene halvdel af overskuddet går til vedligeholdelse og udbygning af databasen, mens den anden halvdel går direkte til kunsterne.

Lyd

Det vil øge databasens anvendelighed betragteligt, at melodierne også er gjort tilgængelige i enkle klaverindspilninger på nettet. På www.salmebogen.dk har man sådanne lydfiler til salmerne fra Den Danske Salmebog, og det er et meget fint værktøj, som vi også ønsker at tilbyde for de nye salmers vedkommende.

På den måde er brugeren i stand til at tilegne sig salmen fuldstændigt med tekst, node og indspilning. Der vil være tale om et historisk ambitiøst projekt, der vil øge salmeskattens tilgængelighed og anvendelse betragteligt.

Mange andre muligheder

Ud over de nævnte funktioner vil der være mulighed for at udbygge hjemmesiden med adskillige andre tilbud og funktioner:

  • Man kan lave ’Ugens salmeforslag’
  • Man kan vise, hvilke salmer der er downloadet mest i den aktuelle uge og/eller generelt.
  • Man kan lave en skabelon til sangark, som man kan sætte op til den enkelte kirke, så man fra databasen kan vælge én eller flere salmer og sætte dem direkte ind i et sangark, som man kan printe ud til den kommende gudstjeneste. Andre steder vil det være mere fordelagtigt at anvende salmerne i PowerPoint.
  • Man kan knytte kommentarer fra brugerne til de enkelte salmer med forslag til brug eller andet.

Projektets realisering

På baggrund af denne projektbeskrivelse vil der fra oktober 2014 og frem blive søgt en række fonde i forsøget på at rejse den nødvendige finansiering.

Projektet har derefter forskellige elementer, der skal realiseres, før det er funktionsdygtigt, og dertil den løbende vedligeholdelse og ajourføring.

  • Opbygning af en enkel hjemmeside på salmevalg.dk
  • Opbygning af en underliggende database, udført i My SQL
  • Indeksering, bearbejdning og upload af de flere tusinde salmer
  • Ibrugtagning og PR
  • Vedligeholdelse og udbygning

Det er målet, at projektet vil være færdigudviklet og klar til brug i januar 2017, ikke helt upassende ved indgangen til reformationsjubilæet.

Hjemmeside og database vil være opbygget og klar til indtastning i løbet af efteråret 2015. Indtastning af data og test af hjemmeside og database vil finde sted i 2016 med inddragelse af mange forskellige brugere, fokusgrupper og så videre.

I forhold til opbygning og videre udvikling af projektet er vi allerede i færd med at sammensætte et redaktionsudvalg, der skal anbefale salmer til de enkelt søn- og helligdage, og som i det videre forløb skal forholde sig til nyudgivne salmer og evt. uudgivne ditto, således at der løbende sikres en høj litterær og teologisk kvalitet af salmerne i databasen.

Redaktionsgruppen

Til redaktionsgruppen har vi foreløbigt tilsagn fra følgende:

  • Marianne Christiansen, biskop over Haderslev stift
  • Kirsten Nielsen, dr. theol, tidl. professor på teologisk fakultet, Aarhus. Har skrevet bogen Der flammer en ild om gudsbilleder i nye salmer
  • Holger Lissner, sognepræst emeritus og salmedigter
  • Søren Kinch Hansen, organist og korleder, bl.a. for Vokalensemblet Gaia, tidligere DRs vokalensemble, Jyske Operas korfl.
  • Jørgen Kjærgaard, lektor, stiftskonsulent og adjungeret professor i hymnologi
  • Martin Hornstrup, organist i Gellerupkirken, Aarhus
  • Mads Djernes, organist og underviser på pastoralseminariet i hymnologi og kirkemusik
  • Morten Skovsted, sognepræst i Hjortshøj-Egå og ansvarlig for Syng Nyt-netværket

Gruppen vil blive udvidet betragteligt, da det er tanken, at den store redaktionsgruppe nemt og via hjemmesiden skal kunne bedømme salmerne, både hvad angår tekst og musik.

Ansvarlige for projektet i øvrigt

Bag projektet står Syng Nyt, et landsdækkende netværk, der siden 2011 har arbejdet for udbredelse af nye salmer. Netværket har over 450 medlemmer bestående af organister, præster, professionelle musikfolk, salmedigtere, komponister m.v.

Man kan se mere på www.syngnyt.dk og på Syng Nyts facebookside.

Syng Nyt har som et af sine erklærede formål at udarbejde redskaber, der kan lette udbredelsen af nye salmer. Nærværende projekt er et forsøg på at opfylde dette formål.

I spidsen for Syng Nyt står sognepræst Morten Skovsted, der vil fungere som projektleder på arbejdet med salmedatabasen. Morten har været optaget af nye salmer i en lang årrække, dels i sit virke som sognepræst siden 1996, men også som redaktør på en række salmeudgivelser. Morten har stor erfaring fra flere kirkelige forlag, idet han har siddet i redaktionsgruppen på adskillige, teologiske forlag, således både Anis, Aros og Alfa i forskellige perioder 1992-2015. Morten er desuden fast salmeskribent og anmelder af salmer, sange og ny kirkemusik i Kristeligt Dagblad.

Morten har stor erfaring med udarbejdelse af såvel kirkelige som kommercielle og officielle hjemmesider og databaser. Morten stod bag webfirmaet Net Construct, der fra 1996-2001 lavede websites for bl.a. Aarhus Stift, adskillige sogne, Pilgrim smykker, Egmonts selskaber i Asien, TargIT, Aarhus Symfoniorkester, diverse EU-projekter m.m.

Med den baggrund og det netværk, Morten Skovsted har, både i det kirkelige bagland, blandt salmedigtere og – komponister samt blandt it-kyndige, kan projektet realiseres til en særdeles attraktiv pris sammenlignet med kommercielle web-bureauers prisniveau.

Syng Nyt v/ Morten Skovsted, juli 2014