Redaktionsgrupperne

To redaktionsgrupper bedømmer tekster og melodier i salmedatabasen.
Begge grupper bliver bedt om også at forholde sig til samspillet mellem tekst og melodi, og et antal personer sidder i begge grupper med denne opgave særligt for øje.

Grupperne blev etableret sidst på året 2015, og listen herunder afspejler gruppens sammensætning pr. januar 2019.
Nederst på listen kan man se de medlemmer, der efter en aktiv periode er udtrådt af redaktionsgruppen.

Klik her for at gå til redaktionsgruppens melodibedømmere

Redaktionsgruppen – TEKST

andersk Anders Kobbersmed
(f. 1982), cand. teol., sognepræst i Christianskirken i Aarhus.
“For mig at se balancerer enhver salme i krydsfeltet mellem tolkning og videregivelse af evangeliet på den ene side, og formidling og tilegnelse på den anden side. En god salme skal altså både have et godt og evangelisk forankret budskab og være poetisk velformuleret og tilgængelig. Vi har i Danmark en rig salmetradition, hvor vi synger salmer fra stort set alle tider i kirkens historie, og den tradition vil jeg meget gerne bygge videre på”.
 Risskov Kirke, Anna B. Møller Anna Bøjsen-Møller
(f. 1950), cand.teol., cand.mag. i historie, sognepræst em.
“Salmernes forkyndelse betyder mere end man tror. Det at menigheden får ordene i deres egen mund betyder meget. Jeg har altid sunget salmer og har altid valgt et bredt udsnit af salmer i salmebogen. Jeg har meldt mig til salmedatabasen fordi det er væsentligt, at der også kommer en hospitalspræsts øjne på salmerne og salmeudvalget”.
Anna Helleberg Kluge
(f. 1975), cand.teol., sognepræst i Sankt Povls Kirke, Korsør.
“Jeg oplever ofte, både i gudstjenester og kirkelige handlinger, at salmerne kan formidle det, som er svært at sige. Når musik og ord kombineres løfter det vores daglige og private erfaringer op på et fællesmenneskeligt plan, hvor Gud blander sig og gør hver vores historie større. De gamle salmer trøster og styrker mig, fordi mennesker har  oplevet og tænkt så meget før mig, som jeg kan genkende, og nye salmer kan formidle gamle sandheder direkte ind
i mit liv, som jeg lever det her i 2018.”
Foto: Johnny Wichmann / BILLEDBYROET
Bent Andreasen
(f. 1951), sognepræst i Trinitatis kirke, Fredericia, tidligere højskoleforstander i Løgumkloster.
 (f. 1982), cand.theol., sognepræst i Kerteminde-Drigstrup Sogn. Betina Noer Rasmussen
(f. 1982), cand.teol., sognepræst i Kerteminde-Drigstrup Sogn.
“Jeg har sagt ja til projektet, da jeg finder salmesangen meget vigtig for forkyndelsen. Mange af de nye salmedigtere formår at beskrive troen og livet på en meget nærværende og genkendelig måde og for mig fungerer de virkelig godt som et supplement til de traditionelle skønne salmer. Salmedatabasen er vigtig for mig primært for at finde inspiration. Men det er også en fin måde at samle nyt og gammelt på”.
  Carsten Andreassen
(f. 1965), sognepræst i Højby.
Diana Clausen
  Dorte Dideriksen
(f. 1973), sognepræst v/ Oppe Sundby og Snostrup kirker.
“Salmerne som biografisk knudepunkt stiller krav til den nye salmedigtning. En holdbar salme evner at skabe et her og nu, hvor jeg og vi kan være til stede, samtidig med at den rummer tradition og er rituel.
Salmerne har sunget i mig, før jeg kan huske og deres medinddragende karakter får praktisk teologisk den betydning, at Gud er lyd. Vi synges ind i livet og vi synges ud.
Jeg er korsanger i et gregoriansk kor og optaget af det sungne liturgi, salmernes udspring fra den jødiske synagoge og Davids salmerne.
Særligt interesserer jeg mig for, hvordan teologien gennem poetisk og musisk æstetik kan blive til sjælesorg, der følger og løfter den enkelte.”
aller Edith Aller
(f. 1934), fhv. seminarielektor, cand. pæd. i dansk, ph.d. i dansk sprogbrug med det bibelhistoriske sprog som forskningsområde.
“Jeg er vokset op i Sønderjylland med masser af sang i hjem, skole og kirke. Var initiativtager til og formand for redaktionsudvalget på Salmer og kirkeviser til brug ved børne- og familiegudstjenester (1984) og Gud ske tak og lov. Den danske salmebog for børn og unge (1993). Det var dengang, vi fik masser af skældud for at tro, at noget kunne komme efter Grundtvig. Det har jo siden vist sig, at det kunne der!”.
Else Kragelund Holt
(f. 1953) Lektor ved institut for Gammel og Ny Testamente, Aarhus Universitet.
 Hanne Jul Jakobsen (f. 1975), cand.theol., sognepræst i Møllevangskirken, Aarhus  Hanne Jul Jakobsen
(f. 1975), cand.teol., sognepræst i Møllevangskirken, Aarhus.
“Gode salmer er for mig rygraden i en gudstjeneste, og det er afgørende med et godt varieret salmevalg. Jeg er optaget af at styrke tilgængeligheden og kendskabet til de mange nye gode salmer der bliver udgivet i de her år. Salmedatabasen kan blive et rigtig godt arbejdsredskab, og en fælles platform for organist og præst når der skal vælges salmer.”
  Hans Henrik Midtgaard Boas
(f. 1961) cand. theol. og sognepræst i Lystrup-Elev pastorat.
“Min tilgang til gudstjeneste og forkyndelse går ofte gennem salmernes tekster og melodier. Det poetiske billedsprog åbner for mange tolkningsmuligheder og skaber forskellige eksistentielle tilknytningspunkter. Det gode salme skal hjælpe os til at få udvidet perspektivet på det menneskeliv, som vi er fælles om. Jeg har sunget i kor fra jeg var barn og gør det stadig med stor glæde. Tekst og melodi udgør tilsammen et tredje kunstværk, som kan bevæge både sjæl og krop. Den pædagogiske vinkel på salmerne interesserer mig; derfor er jeg også glad for at kunne gøre en indsats sammen med nogle folk i Forum for Børnesalmer, der har sit eget område i salmedatabasen.”
  Hans Raun Iversen
(f. 1948) dr. theol. h.c., tidligere lektor i Praktisk Teologi og leder af Center for Kirkeforskning ved Københavns Universitet.
“Redaktionsarbejdet med ”Salmesang. Grundbog i hymnologi” (2014) og i dag ikke mindst Salmedatabasen viser, at der i hovedtræk er enighed om kravene til salmers sprog, teologi, engagement, sangbarhed etc. Jeg er derfor særligt på udkig efter salmer, der matcher vor tids eksistentielle spørgsmål, samt salmer, der introducerer stærke sang- og teologitraditioner fra andre kristenheder end den danske.”
 (f. 1984), cand.theol., sogne- og studenterpræst i Gjellerup Kirke v. Herning Inge Marie Kirketerp Hansen
(f. 1984), cand.teol., sogne- og studenterpræst i Gjellerup Kirke v. Herning.
“Jeg har sagt ja til at være med i redaktionsgruppen fordi salmesang er så vigtig en del af kirkens fællesskab. Luther sagde, at det er salmesangen, der gør menigheden til medforkyndere på gudstjenesten. Det, mener jeg, betyder, at der konstant er brug for at tænke i salmernes sprog, stil, teologi og billedunivers, så salmerne bedst muligt gør det eneste nye, vi har – evangeliet – til vedkommende ord talt til os.”
 IngridAnk  Ingrid Ank
(f. 1979), cand.teol., akademileder for Grundtvigakademiet og red. af Dansk Kirketidende
“Det religiøse sprog er et poetisk sprog – derfor en interesse for salmen som tekst. Men også som musik og  som menighedssang. Med Salmedatabasen træder man midt ind i spørgsmålet om tradition og fornyelse. ’Tradition’ er i sig selv en dimension ved menneskelivet, og den viser sig fx gennem de salmer og sange, vi bærer rundt på, nogle gange uden at forstå alle ordene. Men en levende tradition er en tradition, man tør diskutere med – fx ved at komme med bud på nye sange og salmer, nye ord vi kan tumle med, og som nogle gange erstatter de gamle, andre gange udvider dem.”
 juled Julie Damlund (sidder i begge grupper)
(f. 1973), cand.teol., sognepræst i Aldersro-Lundehus pastorat, Kbh Ø og uddannet organist.
“Salmesangen ligger mig på sinde, fordi højmessen ligger mig på sinde. Jeg er musikmenneske og har en stor kærlighed til højmessen, som jeg har været fast deltager i hele mit liv. Jeg har med stor glæde og entusiasme takket ja til at deltage i redaktionsgrupperne vedr. tekst og musik, fordi det er så vigtigt at det, vi byder menighederne, er af høj kvalitet, både litterært, musikalsk og teologisk.”
 Karen Johanne Stubkjær
Sognepræst i Vestervang Pastorat, Viborg.
Kirsten Nielsen
(f. 1943), professor em., dr.teol. Forfatter til ‘Der flammer en ild. Gudsbilleder i nyere danske salmer’.
“Min interesse for metaforik i Bibelen førte naturligt til, at jeg også fik lyst til at arbejde med metaforik i salmebogen og her specielt i de nyere salmer. Jeg er vokset op med salmer som en vigtig del af måden at tænke kristendom på. Ved at arbejde med de nye salmer har jeg kunnet se, hvor vigtigt det er at oversætte kristendommen fra generation til generation.”
 Laura gylden damgaard  Laura Gylden-Damgaard
(f. 1977), cand. teol, sognepræst i Egå. Suppleringsfag i litteratur.
”Arbejdet med salmebogen og de nye salmer er som at rode rundt i min egen DNA. Jeg har en livslang kærlighed til salmebogen, men de seneste år er der indtrådt en mindre parforholdskrise. Jeg har siddet ved alteret og kigget på folk fra dåbsfølget med stumme læber og vandrende øjne under nogle af salmerne og tænkt: Mon ikke de salmer der for mange præster virker hjemlige, bjergtagende og meningsfulde for andre mennesker kan være fremmede, ligegyldige og uforståelige? Vi skal blive ved med at synge Grundtvigs og de andre kæmpers uforlignelige salmer. Men vi er nødt til at tage stumme læber og flakkende øjne alvorligt og ind i mellem lade ”skok”, ”eder”, ”dåre”, ”pukke” hvile og give plads de til nye dygtige salmedigtere, der leger med ord og poesi.”
   Lone Vesterdal
(f. 1967), cand. mag i dansk og fransk, cand.teol, MA i teologisk sjælesorg KUA 2015, sognepræst i Bramdrup kirke v/ Kolding.
”Jeg er optaget af, hvordan salmer på én gang er solidarisk følgeskab og formidler af et langt større håbs-perspektiv, end vi kan sige os selv. Salmer tolker teologi og bibelsk fortælling, så vi opdager, at begge dele har noget væsentligt at sige ind i vores almindelige hverdag.”
 (f. 1962), Mag.art. i litteraturhistorie og ph.d. i nordisk sprog og litteratur. Seniorforsker i litteraturvidenskab ved Statsbiblioteket i Aarhus.  Lotte Thyrring Andersen
(f. 1962), mag.art. i litteraturhistorie og ph.d. i nordisk sprog og litteratur. Seniorforsker i litteraturvidenskab ved Det Kgl. Bibliotek – Aarhus.
“Jeg har sagt ja tak til at være med i redaktionsgruppen  fordi salmen er en væsentlig genre i dansk litteratur og i formidlingen af kristendommen. Desuden har jeg skrevet ph.d. om Jørgen Gustava Brandt, arbejdet med hans salmetekster og fået indblik i de mange overvejelser, der er forbundet med moderne salmedigtning. Salmedatabasen er et vigtigt projekt, fordi det på én gang formidler de danske salmer som litteratur og kristendom, kaster lys på forholdet mellem tradition og modernitet og tilbyder et brugervenligt redskab i forbindelse med valget og anvendelsen af salmer.”
 (f. 1976), cand.theol., cand.musicae., timelærer i hymnologi på pastoralseminariet i Aarhus, sognepræst i Egå Kirke, medlem af redaktionsudvalget for '100 salmer'.  Mads Djernes (sidder i begge grupper)
(f. 1976), cand.teol., cand.musicae., forhenværende organist, timelærer i hymnologi og kirkemusik på pastoralseminariet i Aarhus, sognepræst i Vejle.
“Salmerne har fulgt mig halvdelen af mit liv – jeg har spillet utrolig mange vers og sunget næsten lige så mange. Gennem de senere år har den danske salmehistorie optaget mig, men jeg er med i dette forum, fordi alle de gode, nye salmer skal udbredes – også så kritikerne ikke  kun har DDS’ meget få og meget sungne at forholde sig til.”
Marie Munk Hyldgaard
Sognepræst i Holstebro
 sognepræst, Sct Nikolaj, Kolding  Martin Bendixen Rønkilde
(f. 1979), cand. teol, sognepræst i Sankt Nicolai Kirke
i Kolding.
”Salmer er menighedens bedste mulighed for at komme til orde i kirkens gudstjenesteliv. Derfor skal der også være ord af mange slags og med mange slags  musikalske ord, så alle kan finde noget at føle sig hjemme i. Jeg har arbejdet med forholdet mellem teologi og musik de sidste 12 år, både akademisk og praktisk. Gennem almindelig nørdet interesse har jeg også beskæftiget mig med salmernes melodier og her fundet god inspiration i, hvordan salmekomponister går til opgaven andre steder i  verden.”
Merete Møllmann Bøye
   Mette Marie Trankjær
(f. 1962) Sognepræst på landet siden 1998.
Er grundlæggende interesseret i salmer, både gamle og nye. Lægger vægt på samvirke mellem tekst og melodi.
Mener at nye salmer skal have nye melodier.
Ser det som en rigdom, at der skrives et væld af salmer i disse år.
 cand.theol., sognepræst i Haslev Kirke  Ole Bjerglund Thomsen
(f. 1975), cand.teol., sognepræst i Haslev Kirke.
“Min interesse for Salmedatabasen skyldes primært nye salmer. Vi har behov for salmer i et nyt sprog, der afspejler liv og tanke i vores tid. Men desværre når alt for få salmer ud i menighederne.
Så vi har behov for lettere tilgængelighed, og vi har behov for, at nogen peger på, hvilke salmer, der er oplagte til forskellige anledninger og temaer. Salmedatabasen kan blive svaret på de behov.”
 ovep  Ove Paulsen
(f. 1943), cand. teol., emeritus. Redaktør af Hymnologi – Nordisk Tidsskrift fra 2006.
“Min videnskabelige interesse er salmer set fra en liturgihistorisk vinkel. Salmesangens betydning i den periode var betydelig. Salmedatabasen er vigtig for at holde liv i salmesangen i en tid med dominerende prosaliturgi”.
Peter Danielsen
 (f. 1965), cand.theol., sognepræst i Brønshøj Kirke  Peter Nejsum
(f. 1965), cand.teol., sognepræst i Brønshøj Kirke
“Nyt er ikke godt bare fordi det er nyt – heller ikke når det gælder salmer. Men nye salmer er gode, når de sætter ord på moderne menneskers erfaringer, og formulerer det kristne budskab på tidssvarende måde. Derfor er salmedatabasen et vigtigt projekt.”
   Peter Albek Noer
???????????????????????????????????? Peter Thyssen
Lic. teol., sognepræst i Holmens kirke, underviser i Hymnologi på past. sem. i Kbh.
”Som foreningen af teologi, poesi og melodi rummer salmerne en enestående mulighed for at gengive kristendommens indhold i en form, der både taler til folk og giver dem lyst til at tage ordene i deres egen mund. Derfor er det vigtigt, at folkekirkens salmerepertoire hele tiden undergår en kritisk vurdering – både hvad angår de versioner, de ældre salmer foreligger i, og de forsøg, der gøres på at skabe nye salmer.”
 Thomas Felter Thomas Felter
(f. 1958), cand. teol.,  Sognepræst i Vesterbølle (50%) og stiftspræst for gudstjeneste og forkyndelse i Viborg stift (50%). Master i Gudstjeneste og liturgi.
“For mig har salmerne stor betydning for gudstjenesterne, fordi melodierne er med til at sætte en bestemt stemning og teksterne kan modsige, supplere eller understrege de talte ord. Salmerne bliver dermed ofte afgørende for helhedsindtrykket af gudstjenesten og hvad man ”får med sig”. Salmedatabasen er er fint redskab til at kunne finde lige netop den salmetekst og melodi, der kan gøre god fyldest i den bestemte sammenhæng man søger.”
TineIllum Tine Årup Illum
(f. 1962), cand. teol., sognepræst i Sdr. Bjert Kirke.
“Min baggrund for at være med i arbejdet er min liturgiske interesse og erfaring (fra arbejdet studiet af og arbejdet med skærpelsen af den liturgiske bevidsthed). Mit særlige ønske er at den danske salmesang må suppleres med gedigne enkle poetiske salmer, korte salmer, salmer fra andre lande og traditioner, og salmer med et fornyende taktilt sprog.”
(f. 1965), cand.theol, sognepræst i Skt. Lukas Kirke, Aarhus Vibeke Houmøller (sidder i begge grupper)
(f. 1965), cand. teol., sognepræst i Skt. Lukas Kirke, Aarhus.
“For mig betyder salmerne utrolig meget – det måske vigtigste overhovedet ved en gudstjeneste – og en fantastisk fællesskabsdanner. Jeg bruger lang tid på at vælge salmer til gudstjenester og elsker at gøre det. Melodi og ord i samklang er det jeg går efter. Vi har mange fantastiske gamle salmer men det er også vigtigt med nye salmer i nyt sprog – både tone og ord.”

Redaktionsgruppen – MELODI

  Anders Gaden
(f. 1969), organist ved Helligåndskirken i Århus (1995). Uddannet på DJM og har siden undervist talrige organister og korledere på Vestervig Kirkemusikskole. Dirigent for ’Det Ny Kammerkor’.
“At løfte og vitalisere salmesangen ved gudstjenesten har altid været min store drivkraft. Senest nyder jeg alle de nye salmer der kommer til og arbejdet med at gøre dem til en del af vores levende sangskat.”
(f. 1975), Uddannet ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og PO-uddannet, organist i Skibby Kirke. Betina Friis
(f. 1975), organist i Skibby Kirke. Uddannet ved DKDM og PO-uddannet.
“I mit job spiller jeg alt muligt musik, og vi bruger en del nye salmer i kirken. Menigheden tager godt imod de nye salmer, og her har jeg en unik mulighed for kombinere Salmedatabasen med den virkelige verden. Der er masser af nye salmer, men det er langt fra dem alle der fungerer lige godt. For mig er det vigtigt, at de virker ude i den virkelige verden – der hvor menigheden er.”
(f. 1951), PO-uddannet organist og Kirkemusikalsk Diplomeksamen, flere klaverudgivelser og kompositioner for kor, klaver og musikdramatik bag sig, organist i Skæring kirke Charlotte Schiøtz
(f. 1951), PO-uddannet organist og Kirkemusikalsk Diplomeksamen, organist i Skæring kirke.
“Min primære indgang til arbejdet i redaktionsgruppen er erkendelsen af at tekst-og melodifornyelse er en nødvendighed, hvis kirken ønsker at nå samtids- og fremtidige generationer. Jeg har sagt ja til at være med i redaktionsgruppen for at være én blandt flere ’stemmer’ i håb om, at kombinationen af vores sikkert meget forskellige indgange til opgaven vil bringe de bedst egnede melodier til nye fællessalmer frem i lyset.”
organist i Hørsholm kirke, underviser på pastoral.sem. i Kbh Erik Hildebrandt-Nielsen
(f. 1963), organist i Hørsholm kirke, underviser på pastoral.sem. i Kbh. Kirkemusikalsk Diplomeksamen.
“Salmer er det daglige brød i et kirkemusikalsk virke og en af grundpillerne i den evangelisk-lutherske gudstjeneste. Menighedens sang er bærende både for gudstjenesten og ofte også for kristenforståelsen i menigheden. Desuden et vigtigt ben i forkyndelsen (salmebogen er mere kendt og folkekær end Bibelen) – derfor er dette arbejde til stadighed vigtigt”.
(f. 1945), musiker og komponist, uddannet i klassisk guitar ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, tidl. formand for KODA’s råd Hans Dal
(f. 1945), musiker og komponist, uddannet i klassisk guitar ved DKDM, tidl. formand for KODA’s råd
“Da jeg har arbejdet som komponist i mange år, er jeg interesseret i salmer som kulturelt fænomen. Salmedatabasen er vigtig, fordi den kommer til at give muligheder for mange mennesker – muligheder for at finde nye veje, nye stilarter, nye fællesskaber, nye traditioner, både kirkeligt og på andre måder i socialt samvær.”
esbjerg Hans Esbjerg Christensen
(f. 1967), organist ved Christianskirken i Fredericia og udgør som pianist den ene halvdel af Den Danske Salmeduo, der siden 1996 har spillet et utal af koncerter rundt om i de danske kirker.
“Salmedatabasen er vigtig, fordi den vil være et godt arbejdsredskab for præster, organister og andre som har brug for et overblik over alle de nye salmer, som i disse år baner sig vej ud i kirkerne”.
juled Julie Damlund (sidder i begge grupper)
(f. 1973), cand.teol., sognepræst i Aldersro-Lundehus pastorat, Kbh Ø og uddannet organist.
“Salmesangen ligger mig på sinde, fordi højmessen ligger mig på sinde. Jeg er musikmenneske og har en stor kærlighed til højmessen, som jeg har været fast deltager i hele mit liv. Jeg har med stor glæde og entusiasme takket ja til at deltage i redaktionsgrupperne vedr. tekst og musik, fordi det er så vigtigt at det, vi byder menighederne, er af høj kvalitet, både litterært, musikalsk og teologisk.”
 (f. 1976), cand.theol., cand.musicae., timelærer i hymnologi på pastoralseminariet i Aarhus, sognepræst i Egå Kirke, medlem af redaktionsudvalget for '100 salmer'.  Mads Djernes (sidder i begge grupper)
(f. 1976), cand.teol., cand.musicae, timelærer i hymnologi på pastoralseminariet i Aarhus, sognepræst i Egå Kirke.
“Salmerne har fulgt mig halvdelen af mit liv – jeg har spillet utrolig mange vers og sunget næsten lige så mange. Gennem de senere år har den danske salmehistorie optaget mig, men jeg er med i dette forum, fordi alle de gode, nye salmer skal udbredes – også så kritikerne ikke  kun har DDS’ meget få og meget sungne at forholde sig til.”
(f. 1979), uddannet kirkemusiker fra Det Jyske Musikkonservatorium, organist i Gellerup v/ Aarhus Martin Hornstrup (f. 1979), uddannet kirkemusiker fra DJM, organist i Gellerup v/ Aarhus.
“Jeg er optaget af at holde troen og vores rige salmetradition i live og sikre, at kirken stadig er relevant for nutidsmennesker. Jeg drømmer om en rig salmedatabase, hvor forskellige tekster og melodier med poetisk, teologisk, musikalsk og følelsesmæssig dybde kan stå side om side og befrugte og udfordre hinanden, så vores menigheder får en bred vifte af ord og toner at synge på. Jeg glæder mig over at ånden stadig inspirerer salmedigtere og håber aldrig, at vi stivner i fastlåst sprog (eller tonesprog) i vores fælles gudstjenestefejring”.
Mag.Art. & Dr., organist i Vedbæk kirke og lektor Pojken Flensborg, organist i Skibet kirke Peter Weincke
(f. 1951), uddannet mag.art. i musikvidenskab fra KU. Organisteksamen fra DKDM. Organist i folkekirken 1975-2015. Doktordisputats i 2003 om pastoralpædagogisk litteratur i kirkemusikken.
“Salmedatabasen er et nyttigt værktøj for alle, der ønsker at følge med i, hvordan evangeliet kan formidles som nutidig “salmetone” uden at det skal ske på bekostning af traditionen.”
 organist i Hjortshøj-Egå kirker og docent på Musikkons. i Aarhus
Søren Kinch Hansen
(f. 1955), docent ved DJM, tidl. dirigent for Den Jyske Opera og Radiokoret, og nuværende dirigent og korleder for Vokalensemblet GAIA, Århus Sinfonietta og Aarhus Universitetskor. Desuden organist i Hjortshøj-Egå kirker.
Vibeke Houmøller (sidder i begge grupper)
(f. 1965), cand. teol., sognepræst i Skt. Lukas Kirke, Aarhus.
“For mig betyder salmerne utrolig meget – det måske vigtigste overhovedet ved en gudstjeneste – og en fantastisk fællesskabsdanner. Jeg bruger lang tid på at vælge salmer til gudstjenester og elsker at gøre det. Melodi og ord i samklang er det jeg går efter. Vi har mange fantastiske gamle salmer men det er også vigtigt med nye salmer i nyt sprog – både tone og ord.”
Tidligere bedømmere

Anders Tranholm-Bjerg var tilknyttet begge grupper i 2016 og 2017.

Elof Westergaard var tilknyttet tekst-redaktionsgruppen i 2016.

Erik Skyum-Nielsen var tilknyttet tekst-redaktionsgruppen fra 2015 til 2017.

Eva Holmegaard Larsen var tilknyttet tekst-redaktionsgruppen i 2018

Eva Meile sad i begge redaktionsgrupper fra 2015 – 2018

Jørgen Kjærgaard var tilknyttet tekst-redaktionsgruppen i 2015 og 2016

Lena Kjems var tilknyttet tekst-redaktionsgruppen i 2016 og 2017.

Martin Bendixen Rønkilde sad i begge redaktionsgrupper fra 2015 – 2017

Morten Miland Samuelsen var tilknyttet tekst-redaktionsgruppen fra 2015 til 2017