Musik

Christian Præstholm, 2011

Gå på lige flisegange

  1. Gå på lige flisegange
    hen ad byens boulevard.
    Kalde dem de øde vange,
    følge bilers travle fart.
    Tidligt vil december-mørket
    gøre krav på dagens lys.
    Sent vil det i morgen slippe
    lyse timer indenbys.
  2. Gå på lige flisegange,
    mærke kulden i min krop.
    Blomstre skal de øde vange,
    væld af roser stå i knop.
    Jeg kan høre profetier,
    der fortæller, at engang
    bryder alle rosenknopper
    ud i højlydt rosensang.
  3. Gå på lige flisegange
    uden kroppens kuldegys,
    uden skygger, der er lange
    i det blege neonlys.
    Være til i Guds begejstring
    over jordens runde krop.
    Det er alt for nemt at glemme,
    roserne står kun i knop.
  4. Gå på lige flisegange.
    Se der går en hellig vej
    over alle øde vange,
    hvor Gud selv bevæger sig.
    Gå i møde, Herren kommer,
    og miraklerne vil ske.
    Blomsterne i rosenhaven
    skal den blinde få at se.
 
Jens Simonsen, 2009 2011
 
Jens Simonsen, 2009 2011
  Skal salmen anbefales eller gemmes?