Månedens salmer
”Alle steder er samme under” (af Michael Nielsen)
Vi nærmer os den tid, hvor der holdes høstgudstjeneste landet over. Høstgudstjeneste er en særlig begivenhed, som mange finder dybt meningsfuld, men som andre synes smager rigeligt af nostalgi – ja, som måske har overlevet sig selv i vores teknologiske tidsalder? De sidste vil måske mene, at høstgudstjenesten slet ikke kommer os alle ved – men bare spejler en verden af i går! På den baggrund er det rimeligt at spørge, om der egentlig er noget, der forbinder stort og småt – noget der forbinder de grønne planter i krukker og kasser på by-altanen med planter og blomster fra de kæmpestore gartnerier under glas? Er der noget, der forbinder afgrøderne på marken med de ting... Læs mere
Jagten på det fembenede lam (af Peter Albek Noer)
Skal denne klumme handle om fåreavl? Nej! Men jeg vil alligevel gerne fortælle dig om et af vore fembenede lam. Fembenede lam er meget sjældne. Og udtrykket ”fembenet lam” kan bruges om noget, der er meget sjældent. Særlige fuglekendere – ornitologer – kan gribes af jagten på sjældne fugle. Og dags dato, hvor jeg sidder og skriver, slog jeg lige op på ”Dansk ornitologisk forenings” hjemmeside. Overskriften var: ”Supersjælden fugl fra syd. I dag valfarter store dele af fugledanmark til det nordvestligste Jylland efter fundet af Danmarks kun anden gærdeværling.” Kan man som fuglefotograf få et godt billede af sådan en sjælden fugl er man høj i lang tid. En dag blev jeg kontaktet af en... Læs mere
En broget buket af artikler (af Kirsten Nielsen)
Salmedatabasen er et praktisk værktøj til alle, der interesserer sig for salmer. Den kan bruges, hvis man skal finde salmer til søndagens gudstjeneste eller salmer med et særligt tema. Men Salmedatabasen indeholder også en lang række artikler, hvor man kan læse om salmer, melodier, salmeudgivelser og salmebrug. Under overskriften ”Artikler” findes der bidrag fra nyere salmedigtere og komponister, som fortæller om de overvejelser, de hver især har gjort sig om det at skrive salmer. Læs f.eks. Lisbeth Smedegaard Andersens ”Salmetanker”, Hans Anker Jørgensens ”Hvornår blev jeg salmedigter?” eller Lars Sardemanns ”En ny melodi – Hvor kommer den fra og hvad er dens liv?” Det er dog ikke kun... Læs mere
Så er det høsttid (af Morten Skovsted)
Høsten er efterhånden spredt ud over både juli, august og september, så vi kan over en længere periode glæde os over at synge de elskede gamle høstsalmer. Men vi kan også indføre en ny eller to. Høstsalmerne er repræsenteret i Salmebogen med mægtige salmer som ‘Du gav mig, o Herre, en lod af din jord’ (DDS 728), ‘Nu falmer skoven trindt om land’ (DDS 729) og ‘Vi pløjed og vi så’de’ (DDS 730), og derfor kunne man nemt forledes til at tro, at det var vanskeligt – om ikke umuligt – at skrive nye høstsalmer. Lige så stærke de gode, gamle høstsalmer er, lige så tydeligt er det imidlertid, at de er skrevet i en tid, der ikke er vores: De gamle høstsalmer er skrevet i en homogen... Læs mere
Nyheder
3. juni 2019: NY hjemmeside kommer snart
Vi har meldt ud, at der skulle komme ny hjemmeside med bedre søgemuligheder inden sommerferien, og den kommer, men først om et par uger. Vi er i fuld gang med at justere og... Læs mere
20. januar 2019: 4 nyheder og en strøtanke til det nye år
Vi indleder det nye salmeår med et par spændende nyheder på Salmedatabasen: 1. Salmevælgere i 2019 er lagt fast. Siden August 2017 har vi haft skiftende præst/organist-par... Læs mere
29. november 2018: Status på et spændende år
Den 12. december 2017 åbnede vi for abonnementer på Salmedatabasen, og vi har således været i gang et lille års tid med en nogenlunde færdigudviklet Salmedatabase. Helt... Læs mere
2. oktober 2018: Tre nye artikler
Med de tre nyeste artikler er vi er nu oppe på hele 47 artikler om salmernes mangfoldige verden. De tre nye artikler er som følger: 1) Salmesangen og musikken i... Læs mere
FAQ / Guide
Hvordan optages og bedømmes salmerne?
Der er flere veje ind i Salmedatabasen: Man kan indsende materiale til bedømmelse med henblik på optagelse (se mere under ‘kontakt’), hvorefter det i første... Læs mere
Sådan finder man salmer til søndagen
Der er flere brugere, der har undret sig over mangelfulde søgeresultater, hvis man fra forsiden søger salmer til de enkelte søn- og helligdage. Hvis man søger sådanne salmer... Læs mere
Sådan søger man i børnesalmer
Vi har fået produceret en video, der fortæller lidt om vores overvejelser i forhold til børnesalmer, og med en guide til hvordan du bedst søger dig frem til den salme du... Læs mere
Find det bedste blandt både de gamle og de nye
8530 Hjortshøj
CVR 25260309
Kommentarer
”Med komponistens egne ord: melodisk for at den kan hænge fast i ørerne - mystisk for at afspejle dåbshandlingen - jazzet fordi det er et tonesprog, jeg holder af - og udfordrende, for at den forhåbentlig kan blive langtidsholdbar” [MD].
Melodien er kommenteret i:
Kirsten Nielsen, Morten Skovsted og Mads Djernes' '100 kommentarer til salmebogstillægget 100 salmer'
[redaktionel behandling af denne kommentar: MD]
Flere redaktører bemærker omkvædets ord om at vande en gåde, hvilket logisk set ikke giver mening, men måske gør det i en dåbssammenhæng.
”Salmen er nr. 844 i salmetillægget "100 salmer". Det er en dåbssalme, hvor vi beder om, at Jesus/Gud vil være til stede og give os håb, fortælle os, at livet er større, end vi selv kan gøre det til, hjælpe os til at gro, så vi med et Fader Vor kan åbne dåbens gave, der er "verden som en julihave". Når barnet bæres ud til "lindetræets kroner" hænger det nok sammen med, at Christiane Gammeltoft-Hansen tænker på sin egen kirke, Lindevangskirken. Salmens omkvæd indeholder et billede, som ikke er helt nemt at forstå. Normalt vander man ikke en gåde, det ville den vel blot gro større af, hvis vi bliver inden for vandingsbilledet. Men måske tænker forfatteren på Jesus som livets kilde, der kan øge vores tillid til, at vi er børn af Herrens nåde” [KN].
”Mange gode strofer, men jeg er ikke vild med omkvædet: "fra en dybblå kilde vander du den gåde". Man kan ikke vande en gåde - og hvis kilden hentyder til dåbsvandet, kan den ikke kaldes dybblå. Det giver ikke helt mening i mit hoved” [TF].
Salmen er kommenteret i:
Kirsten Nielsen, Morten Skovsted og Mads Djernes' '100 kommentarer til salmebogstillægget 100 salmer'
[redaktionel behandling af denne kommentar: MD]