Månedens salmer
Hvordan lyder en julesalme? (af Mads Djernes)
Med al den musik, vi underholdes med i årets sidste måned – i gader, butikker og hjem – kunne man tro, at der findes et særligt krydderi for komponister, der kunne får deres musik til at dufte af jul. Jeg ved ikke, om det findes – men vil i det følgende vil forsøge at pege på et musikalsk-teologisk fænomen. I renæssancen og barokken – altså i menighedssalmens første par århundreder – arbejdede alle komponister ud fra en ’affektlære’, der med musikalske virkemidler kunne beskrive en særlig følelse eller stemning. Eksempelvis beskriver en nedadgående hel- eller halvtonebevægelse et suk og kaldes derfor en ’seufzer-figur’. Det er altså en slags musikalsk sprog, som naturligvis skal læres, men... Læs mere
Advent: Så hør dem da endnu engang (af Kirsten Nielsen)
De kirkelige højtider ligger som gentagelser i vores liv. Ordet gentagelse kan betyde repetition. Man siger det samme endnu engang. Men i ordet ligger også, at man tager noget op på ny. Lotte Thyrring Andersen har i sin bogen “Gentagelsens poesi” om virkelighedsopfattelsen hos Jørgen Gustava Brandt formuleret det på denne måde: “Gentage betyder med andre ord repetition og tidsbunden gen-tagelse af det tabte … en ny handling i tid: genvindelsen af det tabte i det nærværende”. Adventstiden og julen er på mange måder repetition af, hvad vi plejer at gøre, og hvad vi plejer at høre. Der er megen glæde forbundet med sådanne gentagelser. Det gælder også de salmer... Læs mere
Den lysende salmekø i december (af Mads Djernes)
Så blev det advent og snart jul – og dermed den tid af året, hvor kirkeåret i ganske særlig grad er sammenfaldende med den folkelige årstid. Vi tænder lys i adventskransen – vi følger med i julekalenderen (som retteligen burde hedde adventskalender, fordi den slutter, når julen begynder) – vi går på julemarkeder i adventsweekenderne, fordi det er bodstid (som en humoristisk præst har udtrykt det) – vi går i kirke i stor stil juleaften – og de fleste har nogle ekstra fridage i slutningen af måneden. Måske derfor er det en af de tidspunkter, hvor der bliver sunget flest salmer – og hvor der, blandt muzakken i supermarkedet, kan høres ikke kun gode, gamle danske advents- og julesalmer, men... Læs mere
De nyeste adventssalmer (af Morten Skovsted)
Jeg vil i denne klumme anbefale to af de nyere adventssalmer: Dem der først nu står overfor at skulle synges ind. Eller ikke at blive det – vi får se. Den første af disse nyere adventssalmer er Holger Lissners ’I vinterens mørke’ med melodi af Mads Høck, organist i Grundtvigskirken. Det er en indholdsmættet, næsten tung adventssalme, hvis tyngde dog lettes af den smukke melodi, der i sig selv har et opadgående forløb fra start i mol til en på alle måder lysere og omkvæds-agtig slutning i dur. Salmen er for mig at se et værdigt bud på en nutidssalme, der i adventstiden kan synges i stedet for eller ved siden af de indforståede og forudsætningskrævende ’Porte, luk jer op’- samt Zion- og... Læs mere
Nyheder
1. dec. 2019: Klummer, salmevalg, julekalender og bogudsalg
1. I december måned er der hele fire klummer om advent- og juletidens salmer. Se lige til venstre…. 2. Ny række af salmeforslag v/ Michael Aastrup Hemmingsen. Der er... Læs mere
8. nov. 2019: 60 DDS-salmevers for børn
‘Forum for Børnesalmer’ har i den forgangne måned færdiggjort et langt og solidt arbejde med at udvælge 60 salmevers blandt de klassiske salmer i Den Danske... Læs mere
23. sept. 2019: Salmehistorisk Netværk er etableret
På et møde i går i Hjortshøj præstegård stiftede vi i Syng Nyt ‘Salmehistorisk Netværk’, der skal søge at løfte arven fra Salmehistorisk Selskab og Hymnologisk... Læs mere
23. aug. 2019: Salmeforslag til hele kirkeåret (x 2)
Siden medio august 2017 har vi tilstræbt os hver uge at byde på mindst to, gerne tre, bud på salmeforslag til de kommende søn- og helligdage. Holger Lissner har stået for en... Læs mere
FAQ / Guide
Hvordan optages og bedømmes salmerne?
Der er flere veje ind i Salmedatabasen: Man kan indsende materiale til bedømmelse med henblik på optagelse (se mere under ‘kontakt’), hvorefter det i første... Læs mere
Sådan finder man salmer til søndagen
Der er flere brugere, der har undret sig over mangelfulde søgeresultater, hvis man fra forsiden søger salmer til de enkelte søn- og helligdage. Hvis man søger sådanne salmer... Læs mere
Sådan søger man i børnesalmer
Vi har fået produceret en video, der fortæller lidt om vores overvejelser i forhold til børnesalmer, og med en guide til hvordan du bedst søger dig frem til den salme du... Læs mere
Find det bedste blandt både de gamle og de nye
8530 Hjortshøj
CVR 25260309
Kommentarer
”Med komponistens egne ord: melodisk for at den kan hænge fast i ørerne - mystisk for at afspejle dåbshandlingen - jazzet fordi det er et tonesprog, jeg holder af - og udfordrende, for at den forhåbentlig kan blive langtidsholdbar” [MD].
Melodien er kommenteret i:
Kirsten Nielsen, Morten Skovsted og Mads Djernes' '100 kommentarer til salmebogstillægget 100 salmer'
[redaktionel behandling af denne kommentar: MD]
Flere redaktører bemærker omkvædets ord om at vande en gåde, hvilket logisk set ikke giver mening, men måske gør det i en dåbssammenhæng.
”Salmen er nr. 844 i salmetillægget "100 salmer". Det er en dåbssalme, hvor vi beder om, at Jesus/Gud vil være til stede og give os håb, fortælle os, at livet er større, end vi selv kan gøre det til, hjælpe os til at gro, så vi med et Fader Vor kan åbne dåbens gave, der er "verden som en julihave". Når barnet bæres ud til "lindetræets kroner" hænger det nok sammen med, at Christiane Gammeltoft-Hansen tænker på sin egen kirke, Lindevangskirken. Salmens omkvæd indeholder et billede, som ikke er helt nemt at forstå. Normalt vander man ikke en gåde, det ville den vel blot gro større af, hvis vi bliver inden for vandingsbilledet. Men måske tænker forfatteren på Jesus som livets kilde, der kan øge vores tillid til, at vi er børn af Herrens nåde” [KN].
”Mange gode strofer, men jeg er ikke vild med omkvædet: "fra en dybblå kilde vander du den gåde". Man kan ikke vande en gåde - og hvis kilden hentyder til dåbsvandet, kan den ikke kaldes dybblå. Det giver ikke helt mening i mit hoved” [TF].
Salmen er kommenteret i:
Kirsten Nielsen, Morten Skovsted og Mads Djernes' '100 kommentarer til salmebogstillægget 100 salmer'
[redaktionel behandling af denne kommentar: MD]