Månedens salmer
Hvordan lyder en julesalme? (af Mads Djernes)
Med al den musik, vi underholdes med i årets sidste måned – i gader, butikker og hjem – kunne man tro, at der findes et særligt krydderi for komponister, der kunne får deres musik til at dufte af jul. Jeg ved ikke, om det findes – men vil i det følgende vil forsøge at pege på et musikalsk-teologisk fænomen. I renæssancen og barokken – altså i menighedssalmens første par århundreder – arbejdede alle komponister ud fra en ’affektlære’, der med musikalske virkemidler kunne beskrive en særlig følelse eller stemning. Eksempelvis beskriver en nedadgående hel- eller halvtonebevægelse et suk og kaldes derfor en ’seufzer-figur’. Det er altså en slags musikalsk sprog, som naturligvis skal læres, men... Læs mere
Advent: Så hør dem da endnu engang (af Kirsten Nielsen)
De kirkelige højtider ligger som gentagelser i vores liv. Ordet gentagelse kan betyde repetition. Man siger det samme endnu engang. Men i ordet ligger også, at man tager noget op på ny. Lotte Thyrring Andersen har i sin bogen “Gentagelsens poesi” om virkelighedsopfattelsen hos Jørgen Gustava Brandt formuleret det på denne måde: “Gentage betyder med andre ord repetition og tidsbunden gen-tagelse af det tabte … en ny handling i tid: genvindelsen af det tabte i det nærværende”. Adventstiden og julen er på mange måder repetition af, hvad vi plejer at gøre, og hvad vi plejer at høre. Der er megen glæde forbundet med sådanne gentagelser. Det gælder også de salmer... Læs mere
Den lysende salmekø i december (af Mads Djernes)
Så blev det advent og snart jul – og dermed den tid af året, hvor kirkeåret i ganske særlig grad er sammenfaldende med den folkelige årstid. Vi tænder lys i adventskransen – vi følger med i julekalenderen (som retteligen burde hedde adventskalender, fordi den slutter, når julen begynder) – vi går på julemarkeder i adventsweekenderne, fordi det er bodstid (som en humoristisk præst har udtrykt det) – vi går i kirke i stor stil juleaften – og de fleste har nogle ekstra fridage i slutningen af måneden. Måske derfor er det en af de tidspunkter, hvor der bliver sunget flest salmer – og hvor der, blandt muzakken i supermarkedet, kan høres ikke kun gode, gamle danske advents- og julesalmer, men... Læs mere
De nyeste adventssalmer (af Morten Skovsted)
Jeg vil i denne klumme anbefale to af de nyere adventssalmer: Dem der først nu står overfor at skulle synges ind. Eller ikke at blive det – vi får se. Den første af disse nyere adventssalmer er Holger Lissners ’I vinterens mørke’ med melodi af Mads Høck, organist i Grundtvigskirken. Det er en indholdsmættet, næsten tung adventssalme, hvis tyngde dog lettes af den smukke melodi, der i sig selv har et opadgående forløb fra start i mol til en på alle måder lysere og omkvæds-agtig slutning i dur. Salmen er for mig at se et værdigt bud på en nutidssalme, der i adventstiden kan synges i stedet for eller ved siden af de indforståede og forudsætningskrævende ’Porte, luk jer op’- samt Zion- og... Læs mere
Nyheder
1. dec. 2019: Klummer, salmevalg, julekalender og bogudsalg
1. I december måned er der hele fire klummer om advent- og juletidens salmer. Se lige til venstre…. 2. Ny række af salmeforslag v/ Michael Aastrup Hemmingsen. Der er... Læs mere
8. nov. 2019: 60 DDS-salmevers for børn
‘Forum for Børnesalmer’ har i den forgangne måned færdiggjort et langt og solidt arbejde med at udvælge 60 salmevers blandt de klassiske salmer i Den Danske... Læs mere
23. sept. 2019: Salmehistorisk Netværk er etableret
På et møde i går i Hjortshøj præstegård stiftede vi i Syng Nyt ‘Salmehistorisk Netværk’, der skal søge at løfte arven fra Salmehistorisk Selskab og Hymnologisk... Læs mere
23. aug. 2019: Salmeforslag til hele kirkeåret (x 2)
Siden medio august 2017 har vi tilstræbt os hver uge at byde på mindst to, gerne tre, bud på salmeforslag til de kommende søn- og helligdage. Holger Lissner har stået for en... Læs mere
FAQ / Guide
Hvordan optages og bedømmes salmerne?
Der er flere veje ind i Salmedatabasen: Man kan indsende materiale til bedømmelse med henblik på optagelse (se mere under ‘kontakt’), hvorefter det i første... Læs mere
Sådan finder man salmer til søndagen
Der er flere brugere, der har undret sig over mangelfulde søgeresultater, hvis man fra forsiden søger salmer til de enkelte søn- og helligdage. Hvis man søger sådanne salmer... Læs mere
Sådan søger man i børnesalmer
Vi har fået produceret en video, der fortæller lidt om vores overvejelser i forhold til børnesalmer, og med en guide til hvordan du bedst søger dig frem til den salme du... Læs mere
Find det bedste blandt både de gamle og de nye
8530 Hjortshøj
CVR 25260309
Kommentarer
Kommentaren "den skønne melodi gør det svært at være hård ved teksten" [TF] siger noget om, at det i høj grad er Carl Nielsens melodi, der bærer teksten - og har indfanget dens karakter, til trods for at der er næsten to århundreder imellem dem.
"Melodien i sig selv er en helstøbt, smuk komposition. Den eneste malurt i bægeret er, at den inderlighed, som Brorson digter med, ikke helt repræsenteres melodisk. Men måske er det netop melodien, der har båret denne salme, så den stadig er meget brugt" [MBR].
Melodien/melodierne er kommenteret i: John Wedell Horsner og Jørgen Michaelsens 'På salmens tonestige' Henrik Glahns 'Salmemelodien i dansk tradition 1569-1973' s. 61
[redaktionel behandling af denne kommentar: MD]
Står for mange som julens indadskuende og grublende salmer om inkarnationens under med dens lange række af spørgsmål.
"Hvorfor lod Gud sig føde så fattigt, når det modsatte også havde været en mulighed? Hvordan kan den almægtige himmelgud være i det ringe og problematiske? Netop derfor kan vi lukke Gud ind i vores små liv, som ikke er fremmede for Gud, men tværtimod hans eget skabte liv, som Gud selv har frikøbt. Uundværlig første juledag, hvor julens frydefulde alvor melder sig" [AHK].
"En af julens store salmer, der på én gang højlydt og stilfærdigt protesterer over Jesu ringe kår, når han er Guds søn, og samtidig glæder sig over, at når Jesus kan tage til takke med at lige svøbt i en simpel krybbe, kan han vel også svøbes i mit eget hjerte" [AK].
"En af julens allermest uundværlige salmer, hvor hjertet vandrer ind i stalden og slutter vandringen med at bede Jesus gør hjertet til en stald, hvor han kan blive svøbt. Underligt men jo helt fantastisk billede" [LV].
"En perle blandt alle de dejlige julesalmer. Carl Nielsens melodi hjælper også dertil. Det er en salme, som i rigt mål udfolder, hvorfor "den mørke stald", hvor Jesus blev født julenat, "skal være mit hjertes frydeslot". En tekst til stadig fordybelse og med mange læsefrugter" [EW].
"Mysteriet om julenat er i denne salme spundet rundt om den store undren, - hvorfor kom Gud til jorden på den her ydmyge måde, når han kunne have haft så mange andre muligheder. Men konkluderer så det betryggende, at når stalden ikke var for ringe en bolig, så er mit hjerte det heller ikke. Langsom salme. Langsom tekst med langsom, men fin melodi" [BNR].
"Brorsons julesalme er en meditation over det underlige (i begge betydninger af ordet: mærkelig og underfuld) i Jesu fødsel: Guds søn født i en stald. Billedet i strofe 4 af den forsvundne perle, som man leder efter, minder om lignelsen om købmanden, der søgte efter smukke perler og solgte alt for at købe en særlig kostbar perle (Matt 13,45-46). Sådan burde man også have opsøgt Jesus, men i stedet blev han forkastet. I strofe 8 fremhæves kontrasten mellem spurv og svale, som dog har et sted at bo (jf. Sl 84,4, hvor spurv og svale bygger rede i templet) og Jesus ”i andres stald og strå”. Heroverfor tilbyder Brorson sit eget hjerte som bolig for Jesus. Det er ikke en fremmed bolig, da Jesus selv har købt den (jf. 1 Kor 6,20: ”I tilhører ikke jer selv, for I blev købt dyrt”)" [KN].
Salmen er kommenteret i:
Johannes Møllehaves 'Strengen er af guld. Møllehaves Salmebog'
John Wedell Horsner og Jørgen Michaelsens 'På salmens tonestige'
Johannes Møllehaves 'Danske salmer'
Kirsten M. Andersens 'Et kor af stemmer. Tematiske læsninger i salmebogen' s. 258
Jan Ulrik Dyrkjøbs 'Brorson. En bog i 300 året for salmedigterens fødsel' s. 138f
Erik A. Nielsens 'H. A. Brorson. Pietisme, meditation, erotik' s. 123, 130 & 288ff
Niels Thomsens 'Her vil ties, her vil bies. Forbrugervejledning til 17 Brorsonsalmer' s. 21ff
Erik A. Nielsens artikel 'Pietismen og kønsrollerne. Eksempel: Brorsons "Mit hjerte altid vanker"' i Hymnologiske Meddelelser 1980 nr. 3-4
Sigvald Tveits artikel '"Mitt hjerte alltid vanker" - salmens historie i Norge' i Hymnologiske Meddelelser 2001 nr. 4
[redaktionel behandling af denne kommentar: MD]